Gå til hovedindhold

THW Kiel smadrede Bittenfeld

THW Kiel smadrede Bittenfeld

Af: Ritzau

Den nordtyske danskerklub, THW Kiel, lammetævede fuldstændig Bittenfeld tirsdagens bundesligaopgør

I det første indbyrdes opgør nogensinde trak Niklas Landin og co. sig sejrrigt ud af kampen mod Bittenfeld med de knusende cifre 26-35.

Selvom hjemmeholdet kom foran 1-0, var de aldrig i nærheden af at hente de forsvarende tyske mestres føringer efterfølgende.

Små ti minutter efter havde gæsterne oparbejdet en stor føring på 5-13 i en kamp, hvor al spænding fuldstændig døde lynhurtigt i opgøret.

13-19-pauseføringen voksede sig blot større og større eftersom 2. halvleg forløb, om end et lille comeback fra hjemmeholdet udspillede sig.

Det afværgede det profilfyldte Kiel-mandskab uden problemer, og kørte en storsejr på 26-35 hjem til kontoen.

Sejren var Kiels nummer 12 ud af 15 mulige i denne sæsons Bundesliga, hvor holdet nu indtager tredjepladsen.

Et enkelt point højere er rivalerne fra Flensburg-Handewitt at finde, mens Nicolaj Jakobsens Rhein-Neckar Löwen topper ligaen med 28 point -- blot ét nederlag ud af 15 mulige.

Andre gode nyheder