Kiel forlænger med talentfuld fløjprofil

Af: Ritzau
Storklubben THW Kiel har forlænget kontrakten den talentfulde fløjspiller Rune Dahmke
I en alder af blot 22 år har den tyske venstre fløj fået en markant rolle på THW Kiels bundesligahold.
For tre år siden kom Rune Dahmke til de 20 dobbelte tyske mestre, men nu har de to parter således forlænget aftalen, så kontrakten løber frem til sommeren 2020.
-
Det har altid været en drøm for mig at bære Kiel-trøjen. Derfor var et skifte til en anden klub overhovedet ikke en mulighed for mig, fastslår den unge fløjspiller, der glæder sig over at fortsætte i sin drømmeklub nummer ét.
-
Jeg glæder mig rigtig meget over at klub, træner, medspillere og THW-fans har så meget tillid til mig. Det er for mig, det allerstørste at spille for Kiel, fortæller Dahmke til klubbens hjemmeside.
I sine tre år hidtil i Kiel-trøjen står Rune Dahmke noteret for 119 scoringer.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




