Gå til hovedindhold

Suveræne Skjern topper Boxer Herreligaen

Suveræne Skjern topper Boxer Herreligaen

Af: Ritzau

Med en 25-30-sejr onsdag aften på udebane mod Ribe-Esbjerg skød Skjern Håndbold sig suverænt til tops i herrernes håndboldliga.

Skjern Håndbold har ikke tabt en ligakamp siden den 30. september, hvor fynske GOG overraskende snuppede begge point i det jyske.

Siden da har vestjyderne skovlet det ene point efter det andet ind på kontoen, og med en kamp mindre i baghånden topper Ole Nørgaards mandskab øjeblikkeligt Boxer Herreligaen med 18 point.

Skjern kom dog ikke let til pointene i onsdagens brag mod Mors-Thy.

Allerede inden opgørets begyndelse måtte cheftræner Ole Nørgaard se bort fra de skadede profiler Magnus Dahl, Jesper Dahl og Daniel Svensson.

Tidligt i onsdagens opgør måtte den norske stregkæmpe, Bjarte Myrhol, udgå med en flænge mellem fingrene og han måtte således en tur til skadestuen.

Selvom Mors-Thy fik skabt en 10-7-føring fandt Skjern de fornødne ressourcer frem mod pausen, og fik reduceret til 16-16.

Efter pausen nettede gæsterne fire gange i træk og hermed syntes løbet at være kørt for Jan Paulsen og co.

25-30-sejren sender Skjern Håndbold helt til tops, endda selvom holdet har spillet en kamp mindre end KIF Kolding København og Bjerringbro-Silkeborg, der begge indtager andenpladsen med 17 point efter 13 kampe.

Andre gode nyheder