Gå til hovedindhold

Skanderborg henter ’Danmarks bedste allround-spiller’ fra Skjerns pokalmestre

Skanderborg henter ’Danmarks bedste allround-spiller’ fra Skjerns pokalmestre
Scanpix

Af: Nikolaj Jensen

Herreligaklubben Skanderborg Håndbold har fra næste sæson sikret sig Skjerns Morten Balling, som man kalder for Danmarks bedste allround-spiller.

Efter sommerpausen får Skjerns nykårede pokalmestre tilgang af Flensburg-stjernen Anders Eggert, der forventes at suge det meste spilletid på venstre fløj-positionen de næste par sæsoner. 

Derfor har den nuværende fløjspiller Morten Balling ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv skifte klub til sommer. 

Nu er der så kommet afklaring på pokalmesterens fremtid, der fra sommer og tre år frem trækker i den grønne Skanderborg-trøje. 

Hos Skanderborg tøver man ikke med at kaste roser efter Morten Balling. 

-Det er ikke mindre end et scoop, at vi nu får tilført Danmarks bedste allround-spiller til den kommende sæson. Det er en drømmespiller for os at få tilført, fortæller sportschef Torben Væver til klubbens hjemmeside. 

-Han er en klar forstærkning af vores hold, og jeg er sikker på ,at Morten er klar til at blomstre i Skanderborg, hvor han vil få en helt anden rolle end den han har haft i Skjern Håndbold.

29-årige Morten Balling har til sommer været fire år i Skjern Håndbold, hvor det blandt andet er blevet til to pokaltitler og DM-sølv.

Andre gode nyheder