Silkeborg-Voel måtte æde den mest bitre pille

Af: Ritzau
At ryge ud i EHF Cuppens kvartfinale på reglen om flest scorede udebanemål til svenske Höör H65 tog hårdt på Silkeborg-Voel-spillerne, erkender bagspiller Sofie Bæk Andersen.
De var så tæt på at skrive vild historie i den midtjyske ligaklub.
Men manglede kynisme og koldblodighed kostede i sidste ende en plads videre i det europæiske håndboldeventyr.
Dagene efter skulle Silkeborg-spillerne lige bruge tid på at sluge den bitre pille, det var at ryge ud på den meget bizarre måde, siger Sofie Bæk Andersen.
-
Åh, det er sgu hårdt at tabe på den måde. For mange af os var det første gang, vi for alvor var ude i Europa. Det var ikke nemt, og vi havde drømt om at komme videre. Helt klart, indleder hun overfor tv3sport.dk.
-
At vi så ryger ud på flest scorede udebanemål, er nok noget af det sureste, man kan opleve, understreger hun.
Men fem dage senere stod der en ligakamp på menuen mod de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland.
I skuffelsens klare skær fik silkeborgenserne på fornemmeste rejst sig, og udklasserede et tamt FCM-mandskab, der på dagen tabte 27-21.
Dermed besejrede Silkeborg, inden for relativ kort tid, både Team Esbjerg og FC Midtjylland der sammen topper Primo Tours Ligaen.
-
Jeg er sgu også overrasket over, at vi er kommet tilbage på den her måde. FC Midtjylland var måske også lidt overraskede over, at de ikke mødte et hold, som var ramt på selvtilliden. Vi formåede ligesom at skille de to turneringer af.
-
Men vi fik individuelt lukket kampen ned hurtigt. Jeg synes selv, det er sjovest faktisk at lade være med at se noget fra den kamp. Vi måtte komme videre, og vi havde jo ikke ligefrem en uge til at evaluere i.
-
Det har vi åbenbart været gode til, for vi vandt jo over FC Midtjylland, slutter Sofie Bæk Andersen stolt af.
Med FCM-sejren i bagagen blander Silkeborg-Voel sig for alvor i slutspilsstriden, hvor de lige nu indtager sjettepladsen med 15 point.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










