Gå til hovedindhold

Se Steinar Eges comeback på TV3 SPORT 1

Se Steinar Eges comeback på TV3 SPORT 1

Af: Ritzau

Der er mulighed for at se Steinar Ege gøre comeback i opgøret mellem THW Kiel og HC Erlangen i den tyske Bundesliga på TV3 SPORT 1 i eftermiddag.

Der er lagt op til et spændende opgør i den tyske Bundesliga i håndbold, når THW Kiel gæster et totalt udsolgt Arena Nürnberger Versicherung i eftermiddag.

Her bliver der blandt andet mulighed for at se den 42-årige norske målmand Steinar Ege gøre comeback for THW Kiel.

Kiel har i øjeblikket både Johan Sjöstrand og Andreas Palicka på skadeslisten, og tidligere på ugen valgte den tyske storklub derfor at hente den pensionerede Steinar Ege ind i truppen.

Steinar Ege havde ellers lagt håndboldskoene på hylden for to år siden, men da Kiel ringede, tøvede den 42-årige nordmand ikke med at takke ja til muligheden for et opsigtsvækkende comeback på allerhøjeste niveau.

I dagens opgør mod HC Erlangen stiller Kiel med både Steinar Ege og danske Kim Sonne som målmænd, og dermed er der altså mulighed for at se, om nordmanden fortsat kan spille med på top-niveau.

Du kan se opgøret mellem HC Erlangen og THW Kiel direkte på TV3 SPORT 1 og Viaplay.dk fra i dag kl. 14.55, hvor Rasmus Bech sidder klar ved mikrofonen.

Andre gode nyheder