Se Bundesliga-afgørelse på TV3 Sport og Viaplay

Af: Ritzau
I dag skal den tyske Bundesliga afgøres – og du kan være med på første parket, når TV3 Sport 1,2 og Viaplay dækker den dramatiske afslutning.
Fra i dag klokken 14.55 sparker TV3 Sport dørene op for den helt store afslutning på sæsonen 2015/2016 i verdens stærkeste håndboldliga, hvor Nicolaj Jacobsen og Rhein Neckar-Löwen kan hæve det magiske mesterskab.
16 Bundesligahold skal, alle med kampstart klokken 15.00, kæmpe om sæsonens sidste point -- specielt i toppen af tabellen er der spænding til det allersidste.
Rhein Neckar-Löwen har seriøs kurs mod klubbens første tyske mesterskab.
Mannheim-mandskabet er blot en sejr mod tabellens næst dårligste mandskab fra, at kunne revanchere de sidste to sæsoners andenpladser til en førsteplads.
En sejr er påkrævet hvis guldskæbnen skal lægge i Nicolaj Jakobsens hænder -- hvis holdet snubler og taber sensationelle point til Lubbecke samtidig med, at Anders Eggert og Flensburg-Handewitt tager point fra Bergischer, så bliver mesterskabsduellen vendt fuldstændig på hovedet.
Blot ét enkelt point skiller nemlig de to klassemandskaber ad inden sidste spillerunde, og da Flensburg-Handewitt er markant bedre indbyrdes, ser det hele pludselig spiseligt ud, hvis Neckar-Löwen får gummiarm.
De 20 dobbelte mestre fra THW Kiel, og de sidste fire års mestre, er sikre på at slutte treer i regnskabet, da Melsungen på fjerdepladsen uanset en sejr og et nederlag til de zebrastribede ikke kan nå dem.
Uanset hvad vil der være dansk guldjubel søndag eftermiddag, når mesterskab nummer 121 i historien skal fordeles.
TV 3 Sport 1 viser Lubbecke-Rhein Neckar-Löwen-kampen, mens TV 3 Sport 2 blænder op for Flensburg-Bergischer.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




