Rusland mørbanker Kasakhstans 14 spillere

Af: Ritzau
De russiske medaljefavoritter splittede fuldstændig det kasakhstanske mandskab ad i deres knusende 42-19-sejr.
Et deltagende landshold ved et verdensmesterskab må udtage 16 spillere, som under slutrunden udgør den samlede trup.
Men den kasaksthanske landstræner Yoon Tae Il har valgt kun at råde over 14 spillere under deres tredje slutrunde gennem tiden.
I opgøret mod de mægtige russere var der ikke meget at stille op for det stakkels Kasakhstan-mandskab, som minut for minut blot blev udstillet af den dræbende russiske kontramaskine.
Ekaterina Ilina lukkede første halvleg med sin anden scoring til 21-6, og egentlig skulle man tro at alt var fryd og gammen i den russiske lejr.
Men det var langt fra tilfældet -- Evegeny Trefilov råbte sig som bekendt allerede efter de første fem minutter hæs.
Han var tydelig ikke tilfreds med russerne manglende skarphed foran mål, og takket være keeper Viktoriya Kolotinskaya kom russerne 'kun' op på de 21 mål.
Ruslands stjerner fik derfor en ordentlig opsang inde på banen i pausen, hvor Trefilov lige skulle ytre sin altid uforbeholdne mening.
Dog var Kasakhstan ikke i nærheden af at komme tæt på den enorme russiske føring, som efter 21-6 ved pausen blev udbygget til slutresultatet 42-19.
Med de yderligere to point til Rusland sender det de firedobbelte verdensmestre op på en øjeblikkelig førsteplads i Gruppe D.
Trefilovs tropper er faktisk det eneste hold under verdensmesterskaberne i Danmark, der indtil videre ikke har tabt et eneste point endnu.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk






