Gå til hovedindhold

Ringkøbing overrasker med sejr i Randers

Ringkøbing overrasker med sejr i Randers

Af: Ritzau

Ringkøbing Håndbold vandt 21-20 ude over Randers HK i Dame Håndbold Ligaen.

Håndboldkvinderne fra Ringkøbing Håndbold overraskede onsdag aften i Randers.

Ringkøbing slog Randers HK 21-20 efter en tæt affære.

Efter de første 30 minutter var stillingen 14-13 til gæsterne, og en målfattig anden halvleg endte med syv scoringer til hvert hold. Dermed en overraskende og snæver udesejr - og Ringkøbing-kvindernes tredje sejr i fem ligakampe.

Med sejren hægter Ringkøbing sig på i toppen med seks point. Samme antal har Randers.

Nederlaget var Randers' første i sæsonen, men formkurven er ikke god.

Randers indledte sæsonen med sejre over Silkeborg-Voel og Team Tvis Holstebro, men siden er fulgt uafgjorte opgør mod SK Aarhus og Nykøbing Falster, inden randrusianerne onsdag tabte til Ringkøbing.

Andre gode nyheder