Gå til hovedindhold

PSG får tilgang af ny stjerne

PSG får tilgang af ny stjerne

Af: Ritzau

Hovedstadsklubben Paris Saint Germain Handball har hentet den kroatiske verdensstjerne Luka Stepancic fra HC Zargreb

Den tyske klassefløj Uwe Gensheimer har allerede annonceret at hans fremtidige arbejdsgiver hedder PSG Handball.

Tilflytningen af landsholdsprofiler stopper tilsyneladende ikke for Mikkel Hansen og co.

Selv bekræfter den 25-årige Luka Stepnacic, som har kontraktudløb i HC Zagreb, angiveligt over for det makedonske medie, Ekipa MK, at han fra den kommende sæson vil trække den blå Paris-trøje over hovedet.

Den 203 centimeter høje bagspiller har repræsenteret det kroatiske hovedstadshold i en del år, og han har blandt andet været med til at vinde otte kroatiske mesterskaber og lige så mange pokaltitler.

Ved verdensmesterskabet i Qatar tilbage i januar måned var Luka Stepancic en del af det kroatiske landshold, der endte på en sjetteplads.

På det nuværende Paris-mandskab råder cheftræner Zvonimir Serdarusic allerede over verdensklassespillere som Mikkel Hansen, Nikola Karabatic, Igor Vori, Luc Abalo og Thierry Omeyer.

Lige nu står det profilfyldte mandskab á point, 14, med Flensburg-Handewitt i Champions League gruppe A efter de første ni kampe. Veszprem fører gruppen med 15 point.

Andre gode nyheder