12 Hansen-kasser i usædvanligt PSG-målorgie

Af: Ritzau
Mikkel Hansen tyrede 12 bolden i kassen for Paris Saint-Germain, der tirsdag på hjemmebane vandt med de målrige cifre 43-39 over det franske bundhold Tremblay.
Der var ved at udspille en større sensation, da Tremblay, der ligger nummer 13 i ligaen, længe så ud til at ville stjæle et point med fra opgøret mod kæmpefavoritterne fra Paris Saint-Germain.
Mange mål er der næsten altid garanti for, når Paris Saint-Germain stiller op i håndboldkampe.
Men så mange mål i onsdagens ligakamp mod Tremblay var alligevel en smule usædvanligt.
Efter første halvleg var stillingen 21-21, og det var først i de sidste 10 minutter i anden halvleg, Mikkel Hansen og co. satte tingene på plads, og tog den forventede sejr.
Mikkel Hansen blev - igen - PSG-topscorer med 12 mål, mens Arnaud Bingo blev gæsternes mest scorende med ni fuldtræffere.
PSG-danskeren Henrik Møllgaard stod noteret for et enkelt mål.
Den franske hovedstadsklub har således vundet de seneste 20 ud af 21 kampe, de har deltaget i, hvorfor man suverænt fører den franske liga med seks point ned til Alexander Lynggaards Saint Raphael.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




