Gå til hovedindhold

Øris følger Skive fH i Boxer Herreligaen

Øris følger Skive fH i Boxer Herreligaen

Af: Ritzau

Mads Øris Nielsen har valgt at forlænge kontrakten med ligaklubben Skive fH, således aftalen løber for en enkelt sæson mere.

Den tidligere BSV-spiller Mads Øris Nielsen havde en stor andel i, at Skive fH samlet kunne trække sig sejrrigt ud af kvalifikationskampene mod Lemvig-Thyborøn, og dermed sikrede skibonitterne sig en plads i herrernes bedste håndboldrække.

I Skive-lejren er man glad for, at Øris har forlænget kontrakten, så man også til næste sæson, at få gavn af Mads Øris Nielsens store erfaring både på og udenfor banen.

  • Det skinner tydeligt igennem, at han har spillet mange år på topniveau både i ligaen og internationalt. Samtidigt er Mads' menneskelige egenskaber også værdsat af alle i klubben, fortæller Skive-direktør Peter Andersen til klubbens hjemmeside.

  • Så vi var mange, der var utroligt glade for hans tilsagn om endnu et år i Skive fH. På trods af at flere andre klubber har vist stor interesse for ham, påpeger direktøren.

Også cheftræner Simon Sørensen glæder sig over, at have forlænget med en stor ligaprofil gennem mange sæsoner.

  • Mads er en vigtig brik for at kunne bevare kontinuitet på holdet. Mads besidder en masse kvaliteter, som de øvrige spillere kan læne sig op ad, konstaterer Skive-træneren.

Mads Øris Nielsen blev suverænt Skives mest scorende spiller i 1. division i denne sæson. Med sine 176 mål blev han 1. divisions anden mest scorende profil.

Han står noteret for 18 landskampe og 49 landskampsmål.

Andre gode nyheder