La Cour overrasket over landsholdsudtagelse

Af: Ritzau
Sæsonen har været en stor rutsjebanetur for København-spilleren Anne Cecilie de la Cour, der tirsdag blev indlemmet i Klavs Bruun Jørgensen 16 mands trup til EM-kvalifikationskampen mod Rusland.
Forventningerne til den blot 22-årige højre back var tårnhøje efter hun i Silkeborg-Voel brændte en fænomenal sæson af.
Hun kravlede stille og roligt op ad topscorerlisten, men i denne sæson har Anne Cecilie de la Cour haft rigtig svært ved at finde tilbage til 'fordums' styrke.
Ikke desto mindre modtog hun tirsdag -- overraskende - en landsholdsudtagelse af landstræner Klavs Bruun Jørgensen, hvor København-backen måtte erstatte den fingerskadede SK Aarhus-profil Anna Sophie Okkels.
- Jeg blev selvfølgelig rigtig, rigtig glad. Jeg havde ikke lige forventet det overhovedet faktisk. Det kom da bag på mig men på den gode måde. Jeg er rigtig glad for at have fået lov til at komme med, fortæller hun til tv3sport.dk.
På det seneste har potentialitet så småt udfoldet sig i København Håndbolds kampe, hvor Anne Cecilie de la Cour har vist fornemme prøver på, at der stadig er sving og ikke mindst mål i venstre armen.
Dog sidder spillet ikke helt i skabet endnu, påpeger La Cour selv.
-
Jeg er begyndt at gøre det bedre og bedre. Jeg håber, at Klavs er ved at se det samme, og kan se, at jeg er ved at finde tilbage til mit gamle spil igen.
-
Selvom jeg synes, det er ved at gå rigtige vej, så føler jeg ikke, at jeg er helt på toppen endnu. Det har været en svær sæson, og jeg har rigtig meget, der skal nås, før jeg overhovedet er i nærheden af, hvordan jeg spillede i sidste sæson.
-
Jeg kæmper med det hver dag, men det er selvfølgelig et skridt på vejen at være med, når vi rejser til Rusland.
De normale førstevalg på højre back-positionen, Louise Burgaard og Line Jørgensen, har begge meldt fra grundet mentale og fysiske skader.
Randers-backen Camilla Dalby var ikke til rådigheden i kampen mod Rusland den 9. marts, hvorfor valget faldt på Anne Cecilie de la Cour.
Hun vil dog ikke forholde sig til, at hun først på baggrund af en stribe afbud og skader er blevet hidkaldt til landsholdet.
-
Jeg vil forholde mig til, at jeg er med, og så tager jeg den derfra. Jeg skal bevise mit værd, når jeg endelig er der.
-
Hvis jeg bliver ved med at tænke på, at jeg kun er udtaget på grund af skader, så kan det være, jeg holder lidt igen, og det er ikke, det jeg har i tankerne.
-
Jeg vil give den fuld gas. Kufferten står allerede pakket derhjemme, så jeg er klar, slutter hun.
København Håndbold er repræsenteret i den kommende landsholdssamling med hele seks profiler.
Anne Mette Pedersen, Pernille Holmsgaard, Anne Mette Hansen, Mia Rej, Louise Svalastog og nu Anne Cecilie de la Cour er alle en del af 16 mands truppen, som samles på mandag.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









