Hidsig AG RASER over vanvittig tackling

Af: Ritzau
Unødvendigt, pissefarligt og dumt. Sådan beskriver landsholdsfløjen Ann Grete Nørgaard den tackling, hun modtog sent inde i opgøret mod Tyrkiet
Det kunne være gået grueligt galt for den 32-årige Ann Grete Nørgaard, der efter godt 50 minutters spil modtog en meget voldsom skuldertackling.
Episoden kastede et direkte rødt kort af sig til tyrkernes Betül Yilmaz, og efterlod en pænt sur Ann Grete Nørgaard tilbage, der 7-9-13 ikke kom mere galt af sted end, at hun hurtigt var på benene igen.
-
Jeg tror, alle kunne se, at jeg blev lidt sur. Jeg er jo helt igennem, og hun blev sat af på den afleveringsfinte, jeg lavede på hende. Så det er jo bare for dumt, unødvendigt og pissefarligt, fortalte venstre fløjen efter kampen til tv3sport.dk, mens hun rasede videre:
-
Jeg tænkte bare, hvad fanden har du gang i? Fordi det bare er så dumt. Jeg var egentlig ikke bange, jeg blev bare hidsig. Jeg kan godt mærke det i min skulder nu, men der er jo heldigvis ikke sket noget, men sådan er det nogle gange, konstaterer Viborg-profilen.
Set bort fra opgørets grimme hændelse sent inde i anden halvleg var det et dansk kvindelandshold, der fuldstændig var i styring fra kampens første til sidste slutfløjt, hæfter AG sig ved.
-
Der var gang i hallen, og det er bare rigtig fedt at spille landskamp igen. Jeg oplever, at vi fuldstændig har styr på kampen. Det var første rigtig kamp, der gjaldt noget, så alt i alt var det godkendt, fortæller hun.
-
Vi bruger meget energi i forsvaret, og det går måske lidt ud over angrebet. Vi skal spille skarpere og få afviklet bedre, så vi kommer til bedre chancer, konstater Ann Grete Nørgaard.
-
Jeg kan garantere dig, at vi kommer til at dække så offensivt i vores forsvar. Så kommer vi til at få nogle udvisninger, fordi det nogle gange kommer til at se voldsomt ud, fordi tyrkerne ikke er de mest fysisk stærke spillere, slutter hun.
Ann Grete Nørgaard blev kåret som Danmarks bedste spiller i 28-19-sejren over Tyrkiet, hvor den alsidige fløjspiller stod noteret for seks scoringer -- alle på straffekast.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









