Gå til hovedindhold

HCM-spiller tager konsekvens af manglende spilletid – og flytter

HCM-spiller tager konsekvens af manglende spilletid – og flytter
arkivfoto, Scanpix

HC Midtjylland udlejede fra tirsdag og sæsonen ud Rasmus Porup ud til ligakonkurrenterne fra Skanderborg Håndbold. Bagspilleren savner spilletid og ansvar.

Af Nikolaj Jensen

Med øjeblikkelig virkning, tirsdag eftermiddag, skiftede den danske bagspiller Rasmus Porup tilværelsen i midtjyske HC Midtjylland ud med Skanderborg Håndbold.

Efter at have kæmpet sig tilbage ovenpå en slem skulderskade for halvandet år siden, har Rasmus Porup ikke fået den samme spillemæssige store rolle, som han kunne have tænkt sig.

Derfor oplyser HC Midtjylland på sin hjemmeside, at samarbejdet ophører for denne gang.

-Her i klubben har vi en politik om, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at have spillere, der er glade for at være i HC Midtjylland, fortæller cheftræner Morten Secher til klubbens hjemmeside.

-Vi har snakket med Rasmus og fundet frem til, hvad der vil være bedst for hans håndboldmæssige udvikling samt, hvad der gør ham glad for at spille håndbold.

-I dette tilfælde er det ikke et spørgsmål om, han er glad for at være i klubben men mere et spørgsmål om, at Rasmus ønsker at gøre sig gældende som spiller i 888ligaen.

-Rasmus har her valgt, at det rigtige for ham er at blive leje ud, så han kan få mere spilletid og komme tilbage på det niveau, man husker ham for før hans skulderskade, uddyber han.

I sæsonens første ni spillerunder har Rasmus Porup sat tre mål i kassen.

Andre gode nyheder