Gå til hovedindhold

HCM må rykke pokalfest til sommer

HCM må rykke pokalfest til sommer

Af: Ritzau

Der bliver ikke tid til at få fejret weekendens pokaltriumf ordenligt igennem før efter sæsonens afslutning, påpeger HC Midtjylland-stregspiller Jacob Østergaard.

HC Midtjylland skrev sig for alvor ind i historiebøgerne, da holdet i weekendens Final4-turnering strøg helt til tops.

Men den helt store pokalfest må de midtjyske spillere dog gemme til sommer grundet det presset kampprogram i den hjemlige liga. Det siger holdets stregspiller Jacob Østegaard.

  • Nu har vi vundet pokalturneringen, og så skal vi egentlig parkere den. Vi må vente til festen, når vi engang kommer til sommerferien, siger han til tv3sport.dk.

  • Vi er nødt til at have fokus på at spille os fri af det dyng, vi lægger i lige nu i ligaen. Vi har fået skabt en rigtig god basis for at gå videre. Vi skal selvfølgelig lige hjem og sige tillykke.

  • Det bliver ikke den store bytur med fest og ballade. Det kan jeg love, fortalte han søndag efter pokaltriumfen med et smil på læben.

Allerede på onsdag trækker HC Midtjylland-spillerne i kamptrøjen igen, når Boxer Herreligaen startes op igen efter landsholdspausen.

Seks nederlag i træk gik midtjyderne til pause på, og derfor var Jacob Østergaard lykkelig for, at Final4-stævnet lå på det tidspunkt, det gjorde.

  • Vi var ikke gået i finalen, hvis pokalstævnet lå mellem jul og nytår. Vores mentale tilstand var slet ikke til det, og fik vi tilgangene af Andreas Stryger og Pascal 'Pommes' Hens.

  • Der fik vi følelsen af, at vi er rigtig mange, der kan løfte i flok. Hvis det ikke lykkedes for den ene, kan der komme en anden ind og lykkes.

  • Før var man tvunget til, selvom man ikke havde det bedste fundament, til at stadigvæk spille. Nu er det ligesom en helt ny start, ny sæson og ny turnering for os. Det har været rigtig vigtigt.

Lige nu må de nybagte pokalmestre tage til takke med en sølle 11. plads i Boxer Herreligaen.

Men i HCM-lejren er man godt bevidst om, at skuden kan være vendt nu, og der begynder at trille flere sejre og point ind på kontoen.

  • Hvis vi kan spille sådan her hver gang, skal vi også nok vinde nogle kampe. Nu skal vi huske på, vi kommer over i en anden turnering, så det er noget helt andet.

  • Vi skal selvfølgelig tage selvtilliden og den gode følelse med videre. Vi har vist, at selvom vi er bagud, så hvis vi bare kæmper, så skal det sgu nok gå, slutter han.

Ikke nok med at HC Midtjylland, der blev grundlagt i 2005, hjemtog klubbens første pokal, så kunne den tidligere Skjern-kæmpe også skrive sin første titel på CV'et.

Han har flere gange i Skjern-trøjen stået i adskillige semifinaler, men har aldrig haft en guldmedalje hængende om halsen. Det har han nu.

Andre gode nyheder