Gå til hovedindhold

HCM-fløj skifter til Mors-Thy

HCM-fløj skifter til Mors-Thy

Af: Ritzau

For de kommende to sæsoner vil HC Midtjylland-fløjen Lasse Justesen tørne ud for ligakonkurrenterne Mors-Thy Håndbold

Cheftræner Jan Paulsen har sikret sig en markant forstærkning på højre fløj-positionen.

22-årige Lasse Justesen, der tidligere har spillet i Skanderborg og Team Tvis Holstebro, ser frem til at fortsætte udviklingen i den blå Mors-Thy-trøje.

  • Mine forventninger er, at jeg skal fortsætte min udvikling, bidrage til holdet med det jeg kan, og så må vi se, hvor langt det rækker i forhold til tabellen, fortæller han til klubbens hjemmeside.

  • Jeg ser Mors-Thy Håndbold som en spændende klub, og da jeg fik muligheden for at komme dertil, var jeg ikke i tvivl om, at det ville jeg gerne. Mors-Thy Håndbold har mange unge spillere og virker som en sammentømret klub.

Lasse Justesen har i sæsonens 63 afslutninger sat 42 af dem i mål, mens han har lavet fem assists.

Andre gode nyheder