Gå til hovedindhold

Bagspiller forlader GOG efter seks år

Bagspiller forlader GOG efter seks år

Af: Ritzau

Efter denne sæson slutter samarbejdet mellem Kenneth Dahl og GOG Håndbold, som startede tilbage i 2010.

Alt-mulig-manden Kenneth Dahl vil efter sommerferien ikke længere være at finde i den gule GOG-trøje.

De to parter er ikke blevet enige om at forlænge kontrakten, hvorfor man så det som et naturligt tidspunkt at stoppe samarbejdet.

  • Kenneth har været en fantastisk spiller for GOG, som har udfyldt de mange forskellige opgaver på banen, han har fået til UG.

  • Han har som en af de få spillere tilbage været med siden genrejsningen, og det har vi været enormt glade for, fortæller GOG-direktør Kasper Jørgensen til klubbens hjemmeside.

Siden 2010 hvor GOG har gennemgået en genrejsning har Kenneth Dahl været en stor del af opbygningen, og han har om nogen været med til at danne det sydfynske håndboldflagskab, som man kender det i dag.

Kenneth Dahl har indtil videre i denne sæson banket 23 mål i kassen for GOG, der lige nu indtager syvendepladsen i Boxer Herreligaen.

Bagspilleren har dog i store dele af denne sæson siddet ude, fordi hans kone har været ramt af kræft.

Andre gode nyheder