Gå til hovedindhold

Avis: Nicolaj J. vil snuppe Aalborg-stjerne

Avis: Nicolaj J. vil snuppe Aalborg-stjerne

Af: Ritzau

Aalborg Håndbolds stjerne-keeper Andreas Palicka bliver nu sat i forbindelse med et skifte til Rhein-Neckar Löwen.

Det var lidt af et scoop, da Aalborg Håndbold sidste år hentede Andreas Palicka fra Kiel, men nu kan svenskeren måske allerede være på vej væk fra det nordjyske.

I hvert fald skriver bt.dk i dag, at Rhein-Neckar Löwens danske træner Nikolaj Jacobsen er tæt på at hente Palicka tilbage til Bundesligaen, hvor Mannheim-klubben skulle stå klar med en kontrakt.

Ifølge avisens oplysninger skulle Palicka ikke være helt tilfreds med sit ophold i Aalborg Håndbold, men nordjydernes direktør Jan Larsen ønsker dog ikke at kommentere på, om svenskeren er på vej væk.

  • Jeg kommenterer ikke på den slags historier. Der er masser af rygter, og hvis jeg skulle kommentere hver gang, der var den slags, så kunne jeg ikke bestille andet, siger Jan Larsen.

Andreas Palicka kom til Aalborg Håndbold sidste sommer efter syv sæsoner i THW Kiel, og svenskerens kontrakt med nordjyderne strækker sig frem til sommeren 2017.

Andre gode nyheder