Gå til hovedindhold

Wolfsburg har ikke givet Schürrle-bud

Wolfsburg har ikke givet Schürrle-bud

Af: Ritzau

Wolfsburg afviser, at man har givet et bud på Chelseas tyske landsholdsspiller, André Schürrle.

  • Det er et meget klart nej.

Sådan siger sportschef Klaus Allofs til spørgsmålet, om Wolfsburg har afgivet et bud på André Schürrle.

Dermed afliver klubben altså alle rygter om, at Chelsea-tyskeren skulle være på vej til Bundesligaen.

  • Der er ikke noget i rygterne. Selv hvis vi var interesserede, så ville vi være mange om buddet, siger Klaus Allofs til tyske Bild.

Rygterne har ellers floreret kraftigt i medierne. Især fordi Schürrle endnu ikke har spillet fuldtid i Premier League i denne sæson.

Også Borussia Dortmund har været sat i forbindelse med tyskeren, der har været i Chelsea siden 2013.

Andre gode nyheder