Gå til hovedindhold

Douglas Costa: Derfor fravalgte jeg Chelsea

Af: Ritzau

Douglas Costa løfter sløret for, hvorfor han valgte at skrive kontrakt med Bayern München fremfor Chelsea.

I sommer skiftede Douglas Costa fra Shakhtar Donetsk til Bayern München, men den brasilianske kantspiller havde imidlertid også muligheden for at komme til Chelsea.

I et interview med den tyske Bild afslører Douglas Costa imidlertid, hvorfor hans valg faldt på den sydtyske storklub.

  • Chelsea ville også have mig. Der var stor interesse, og de gjorde en stor indsats, forklarer den brasilianske stjerne og tilføjer:

  • Men jeg ville under alle omstændigheder arbejde sammen med Pep Guardiola. Jeg var overbevist om, at jeg ville kunne lære mere her.

Douglas Costa er allerede blevet en stor succes hos Bayern München, hvor kantspilleren har scoret to gange i Champions League og to gange i Bundesligaen i efteråret.

SE TIPSLØRDAG DIREKTE PÅ TV3+ OG VIAPLAY FRA LØRDAG KL. 13.00.

DE TRE LIVE-KAMPE ER: 13.30: STOKE-MANCHESTER CITY 16.00: MANCHESTER UNITED-WEST HAM 18.30: CHELSEA-BOURNEMOUTH

Andre gode nyheder