Agent: Lewandowski har talt med Real Madrid

Af: Ritzau
Robert Lewandowski har holdt samtaler med Real Madrid, oplyser Bayern München-angriberens agent.
Robert Lewandowski har i denne sæson scoret 30 mål i Bundesligaen, og det gør tilsyneladende Bayern München-angriberen særdeles interessant for Real Madrid.
Nu afslører Robert Lewandowskis agent i hvert fald, at man har ført samtaler med den spanske storklub, som lørdag aften spiller finale i årets Champions League-turnering.
-
Real Madrid kontaktede os for et par uger siden. Vi lyttede til alt, hvad de sagde. Det er en stor og spændende klub, siger Robert Lewandowskis agent Cezary Kucharski ifølge goal.com til Spiegel.
-
Vi har informeret FC Bayern om, at vi har holdt samtaler med Madrid, tilføjer agenten.
Robert Lewandowski ønsker tilsyneladende ikke at ville afvise at være interesseret i et skifte til Santiago Bernabeu.
- Kontrakter er ikke hellige i fodbold. Man kan lide den indstilling eller ej, men det er sandheden. Nogle gange er man nødt til at overveje, om det er meningsfuldt at prøve noget nyt, siger Robert Lewandowski.
27-årige Robert Lewandowski har spillet for Bayern München siden sit skifte fra Borussia Dortmund i 2014. Han har spillet præcis 100 kampe i den røde trøje og har her scoret 67 mål.
På det polske landshold har Lewandowski nettet 34 gange i 75 kampe.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








