Gå til hovedindhold

Hazard Jr. håber på at vende tilbage til Chelsea

Hazard Jr. håber på at vende tilbage til Chelsea

Af: Ritzau

Thorgan Hazard skiftede i januar permanent til Borussia Mönchengladbach, hvor han har været på lån siden sommer. Belgieren håber på at vende tilbage til London.

Chelsea har Eden Hazard på holdkortet, og belgierens lillebror, Thorgan Hazard, var indtil fornylig også en del af holdet, dog som udlejet spiller.

Men sidst i januar gjorde han aftalen med tyske Borussia Mönchengladbach permanent.

Nu afslører Hazard Jr., at han gerne ser, at Chelsea gør brug af den tilbagekøbs-klausul, der er i kontrakten.

  • Det er korrekt, at Chelsea har en tilbagekøbs-klausul. Det er jeg glad for, da jeg stadig håber på at spille for Chelsea. Det er mit mål, siger Thorgan Hazard til den belgiske avis HNL.

Nu vil belgieren få det bedste ud af sin tid i Tyskland.

  • Jeg fokuserer på at udmærke mig hos Borussia Mönchengladbach, men jeg håber på at spille for Chelsea en dag, gentager han.

Den 21-årige Hazard har scoret to gange for tyskerne, siden han kom til klubben.

Andre gode nyheder