Gå til hovedindhold

Østrigsk Bundesliga-spiller kræftfri - snart tilbage i træning

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

Mandag delte den tyske Bundesliga-klub. Borussia Mönchengladbach, en fantastisk nyhed. Deres 31-årige østrigske spiller, Stefan Lainer, er nemlig helbredt for den lymfekræft, han i juli med diagnosticeret med.

Samtidig oplyser Mönchengladbach, at Lainer snart vender tilbage på træningsbanen.

Roland Virkus, der er direktør i Mönchengladbach, siger til klubbens hjemmeside, at han er glad på både Lainers egen og familiens vegne, men også på klubbens.

"Vi er ufatteligt glade og lettede over, at Stevie Leiner har vundet kampen mod sin sygdom. Denne sejr gør os virkelig glade. Vi er glade på vegne af Stevie og hans familie. Dét, at han nu er tilbage på holdet og kan se de andre spillere på normal basis igen er et vigtigt skridt fremad. På samme tid vil vi også give ham den nødvendige tid til at komme stærkt tilbage.!

Mens Lainer var i kræftbehandling arbejdede han stadig på sin fysiske tilstand med hjælp fra de ansatte hos Mönchengladbach, hvor der blev holdt skarpt øje med ham. Derfor er Lainer i stand til at kunne træde ind på holdet igen på gode betingelser.

"Jeg er super begejstret for endelig at kunne koncentrere mig fuldt om fodbolden og træne sammen med holdet. De sidste par uger og måneder har været en enorm udfordring. Jeg er taknemmelig for at have fået så meget opbakning fra  min familie, mine venner, klubben og vores fans gennem denne periode. Det har givet mig enorm styrke."

Mönchengladbach står over for en svær opgave i næste Bundesligakamp. Der venter Borussia Dortmund nemlig, og den kamp kan du se på lørdag på Viaplay.

Andre gode nyheder