Gå til hovedindhold

Vejle-fans arrangerer årets inde-DM for fodboldfans

Vejle-fans arrangerer årets inde-DM for fodboldfans

Af: Ritzau

Inde-DM for fodboldfans er en årligt tilbagevendende turnering, og i år finder begivenheden sted i Hedensted Centret i Hedensted på lørdag.

Bag årets arrangement, der går under navnet Fair Fans Cup, er Vejles officielle fanklub The Crazy Reds og foreningen Danske Fodbold Fanklubber.

Stævnet kommer til at rumme 22 hold fra diverse fanklubber, og formålet er, at fanklubberne kan komme hinanden ved på tværs af tilhørsforhold og derigennem skabe en venskabelig stemning.

Turneringen, der løber fra klokken 10.00 til 17.00, er gratis at overvære.

Andre gode nyheder