Espanyol tabte søndag 3-2 til Leganes i La Liga.
Det har bestemt ikke været Espanyols uge.
I torsdags måtte holdet forlade Copa del Rey med et nederlag til Barcelona, og i dag blev det så til endnu et nederlag til Leganes i La Liga.
Især Espanyols Mario Hermoso havde en begivenhedsrig dag. Med hele to selvmål var han nemlig en af hovedårsagerne til, at hjemmeholdet Leganes kunne juble over sejren.
Det første kom efter bare 11 minutter, og så stod der 1-0 til Leganes.
Efter pausen fik Espanyol udlignet, inden Guerro på ny bragte Leganes foran.
Og da Mario Hermoso så diskede op med et nyt selvmål så det for alvor svært ud for Espanyol nede 3-1.
Hermoso fik dog også scoret i den rigtige ende i de sidste minutter, men det endte 3-2 til Leganes, der nu indtager 10. pladsen i La Liga, mens Espanyol er nummer 14.
Du kan se alle kampens fem scoringer i videoen herover.











