Gå til hovedindhold

Spansk klubikon (ikke Iniesta) får UNIK hyldest i afsked

Af: Peter Schulz

Spansk klub hylder midtbanespiller på en helt speciel måde i forbindelse med hans karrierestop lørdag eftermiddag.

Andres Iniesta har fået et fantastisk farvel hos Barcelona efter en lang karriere på Camp Nou.

I løbet af sine 16 sæsoner på Barcelonas førstehold vandt midtbanespilleren ni spanske mesterskaber og fire Champions League-titler. Og meget andet.

Og han var med til vinde både VM og EM med Spanien.

Men én ting kommer Andres Iniesta ikke til at opnå - og det er den hæder, som midtbanekollegaen Xabi Prieto modtager hos Real Sociedad i forbindelse med lørdagens sæsonafslutning.

35-årige Prieto har ikke vundet et eneste trofæ i sin karriere, og han nåede aldrig længere end til det spanske U21-landshold.

Men når han lørdag eftermiddag siger farvel til livet som professionel fodboldspiller får han en unik hæder fra Real Sociedad, hvor han har spillet i hele sin karriere.

Spillerne fra Real Sociedad vil nemlig i opgøret lørdag mod Leganes optræde i Real Sociedad-trøjer, hvor klubbens logo på brystet er erstattet af et billede af midtbanespilleren. 

Du kan se trøjen herunder:

Du kan læse den spanske klubs hyldest af Xabi Prieto på klubbens website ved at klikke her.

Det er blevet til 573 kampe og 73 mål for baskerne siden debuten på førsteholdet i oktober 2003.

Du kan se opgøret mellem Real Sociedad og Leganes LIVE på Viaplay lørdag fra kl. 16.10.

KLIK HER for at se Real Sociedad v Leganes LIVE

Andre gode nyheder