Gå til hovedindhold

Twitter-rygter: Gerrard forlader LFC - Her er hans nye klub

Twitter-rygter: Gerrard forlader LFC - Her er hans nye klub

Af: Ritzau

Liverpool-anfører Steven Gerrard bliver nu sat i forbindelse med LA Galaxy.

Steven Gerrards kontrakt med Liverpool udløber til sommer, men klubben står dog allerede klar med et tilbud om en forlængelse til den 34-årige anfører.

Indtil videre har det været forventet, at parterne ville nå til enighed omkring en forlængelse, men nu bliver Gerrard imidlertid sat i forbindelse med amerikanske LA Galaxy.

På twitter florerer der i disse timer adskillige rygter omkring Steven Gerrards fremtid, og hvis de ellers står til troende, vil "Captain Fantastic" fredag meddele, at han forlader Liverpool efter denne sæson til fordel for LA Galaxy.

Gerrard havde i 2005 et tilbud om at skifte til Chelsea, men dengang valgte han at blive i Liverpool på grund af sin kærlighed til klubben.

Steven Gerrard bliver betraget som en af de største legender i Liverpools historie, og den 34-årige midtbanespiller har tilbragt hele sin aktive karriere hos de 18-dobbelte engelske mestre, hvor han blandt andet har været med til at vinde et Champions League-trofæ, to FA Cup-titler, to europæiske Super Cups, et UEFA Cup-trofæ samt tre Liga Cup-titler.

Andre gode nyheder