Gå til hovedindhold

Mourinho om Gerrard: Måske lejer vi ham

Mourinho om Gerrard: Måske lejer vi ham

Af: Ritzau

Chelsea-træner Jose Mourinho er ked af at se Steven Gerrard forlade Premier League til fordel for MLS til sommer, men joker med muligheden for et lån af Liverpool-stjernen.

Liverpool-anføreren forlader holdet til sommer, da fremtiden tilhører den amerikanske MLS-klub Los Angeles Galaxy. En beslutning, der skuffede Chelsea-træner Jose Mourinho.

  • Jeg er ikke glad for, at han tager væk. Jeg ville elske, hvis de bedste spillere blev i Premier League. Han har mere end nok kvalitet til stadig at være Premier League-spiller, siger Jose Mourinho ifølge Goal.

Frank Lampard lavede samme slags skifte sidste sommer, fra Premier League til MLS. Englænderen vendte dog tilbage til den bedste engelske række på en lejeaftale hos Manchester City - og ikke midtbanespillerens tidligere klub, Chelsea.

Det fik i denne omgang journalister til at høre Jose Mourinho om muligheden for holde Steven Gerrard i England og Premier League og tørne ud for Chelsea.

  • Måske få ham på en lejeaftale? Svarer Jose Mourinho med et smil.

Chelsea-manageren var tæt på at hente Steven Gerrard til Chelsea i 2005, men Liverpool-anføreren valgte at blive i nordengland.

Andre gode nyheder