Galaxy-træner bekræfter Gerrard-aftale

Af: Ritzau
Bruce Arena har bekræftet over for amerikanske medier, at Steven Gerrard tiltræder i klubben til sommer.
For nylig fortalte Steven Gerrard, at han til sommer forlader barndomsklubben Liverpool. Siden har de fleste skudt på, at han ville fortsætte karrieren i amerikanske LA Galaxy, og det bekræfter Galaxy-træner Bruce Arena nu.
- Steven Gerrard ankommer til juli og på det tidspunkt har vi en plan klar. Han er en kvalitetsspiller. Jeg er ikke bekymret for, hvordan han passer ind på vores hold, siger Arena til LA Times.
Gerrard selv glæder sig til udfordringen.
-
Det er et drømmematch. En af grundene til, at jeg valgte LA Galaxy er på grund af den succes, de har nydt for nylig. Jeg vil gerne slutte min karriere stærkt af. Jeg vil føje medaljer og trofæer til min samling, siger Steven Gerrard til LA Times.
-
Det er det rette tidspunkt at skifte på, og prøve noget nyt og få en ny oplevelse i livet, siger han.
Aftalen gælder for halvandet år og indbringer Gerrard i omegnen af 56 millioner kroner.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





