Gå til hovedindhold

Tidligere Liverpool-spiller skal score Swanseas mål

Tidligere Liverpool-spiller skal score Swanseas mål

Af: Ritzau

Således bekræfter Dougie Freedman, som er manager for Bolton Wanderers, at den 24-årige David Ngog er i Wales til forhandlinger om et skifte til Swansea City.

Den franske angriber, som har en fortid i Liverpool, var derfor ikke med i lørdagens 0-1-nederlag til et andet walisisk Premier League-mandskab, Cardiff City.

Hos Swansea City har det i denne sæson knebet gevaldigt med at score mål trods masser af boldbesiddelse i en lang række kampe.

Blot 27 gange i 22 ligakampe er det lykkedes Swansea at score, og klubben befinder sig pludseligt midt i en benhård nedrykningskamp. Waliserne er nummer 15 i Premier League med 21 point, og der er således kun tre point til nedrykningspladserne for Michael Laudrup & Co.

Det har ikke hjulpet, at sidste sæsons topscorer Michu har siddet udenfor med flere forskellige skader undervejs. Lørdag blev det til 2-1-sejr på udebane i fjerde runde af årets FA Cup over Birmingham City, da indskifteren Wilfried Bony nettede to gange på to minutter og vendte et truende nederlag.

David Ngog, der kom til engelsk fodbold fra Paris Saint-Germain for £1.5m i 2008, scorede i sin tid i Liverpool 19 gange i 94 kampe, heraf ni i 63 ligakampe.

Hos Bolton Wanderers har franskmanden nettet 14 gange i 81 ligakampe efter sit skifte for £4m.

Andre gode nyheder