Bekræftet: Tredje nye mand til Liverpool

Af: Ritzau
Liverpool fortsætter oprustningen forud for den kommende sæson med den tredje nye spiller på en fri transfer.
Premier League-klubben Liverpool bekræfter, at man er nået til enighed om en kontrakt med målmand Adam Bogdan.
Den 27-årige ungarer kommer til Anfield fra Bolton Wanderers i den næstbedste engelske række.
Han skifter på en fri transfer 1. juli, oplyser Liverpool på klubbens website.
Adam Bogdan har repræsenteret Ungarn ved 19 lejligheder indtil videre i sin karriere, og han afløser australske Brad Jones, som ikke fik sin kontrakt forlænget denne sommer.
Adam Bogdan er den tredje nye spiller i Liverpool denne sommer. Klubben har allerede offentliggjort, at man er nået til enighed med Danny Ings og James Milner fra henholdsvis Burnley og Manchester City.
De to aftaler under forudsætning af, at spillerne består lægetjek.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




