Storklub har mistet sit mest velklædte medlem nogensinde
AB har mistet et af sine mest elskede og noble medlemmer.
Af Frits Ahlstrøm
Søren Hansen er død efter længere tids sygdom. Han blev 76 år.
Indtil for godt halvandet år siden var Søren Hansen stadig aktiv et par gange om ugen i den gamle storklub, hvor der er tradition for at spille fodbold så længe, hjertet slår.
Hvorfor slutte, mens legen er god, som legendariske Knud Lundberg nævnte i en af sine erindringsbøger. Søren Hansen havde den samme holdning. Hver torsdag og lørdag året rundt var han i al slags vejr på anlægget i Bagsværd for at spille ’tjøns’, som er en væsentlig del af kulturen i AB.
På den fornøjelige og fremragende hjemmeside om ’Tjønserne’, som Søren tog initiativet til, skrev han:
-Tjøns er svært at beskrive, men spændende at opleve. Den korte version er: Fodbold på en lille bane med to små mål og et antal spillere på hvert hold, der svarer til antallet af fremmødte. At være tjønser er en livsstil og en passion.
Knud Lundberg spillede til han var over 70, Erik Hagensen til han var 84 og Verner Nielsen, der opnåede 26 A-landskampe, til han fyldte 89 i fjor. Men der kommer stadig 18-22 tjønsere hver torsdag og 12-16 hver lørdag.
-Gennemsnitsalderen er dog faldet til omkring 72, bemærker 76-årige Niels Yde, en af de evige tjønsere, som spillede 348 kampe på 1. holdet og i 1975 overtog klubrekorden fra Knud Lundberg.
Tjønsen opstod så vidt vides i 1942, da Akademisk Boldklub i sit medlemsblad Uglen søgte spillere over 40 år, der kunne være interesseret i at mødes til lidt småbold lørdag klokken 16:00; et par timer efter at arbejdsugen og skolegangen sluttede.
Da medlemsbladet i 1948 skiftede navn til Ballosophen, var ’tjønsen’ allerede etableret, og den blev taget med, da AB i 1964 flyttede fra Nørre Allé til det nuværende anlæg i Bagsværd.
Søren Hansen oplevede aldrig Nørre Allé. Han fik fra sit 8. år sin fodboldopdragelse i Lyngby Boldklub, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab for ynglinge i 1961 og 1962 samt DBU’s Talentturnering i 1962 og 1963. Det blev også til en enkelt kamp på ynglingelandsholdet.
I sine ti år i Lyngby opnåede Søren omkring 300 kampe på 1. holdet. Han var en teknisk dygtig og pasningssikker højre half med en imponerende evne til at ’læse’ spillet. Jeg taler af erfaring, eftersom jeg dels spillede mod ham, da jeg som 1. års yngling i KB var med til at tabe 4-1 til ham og Lyngby i DM-finalen på Frederiksberg Stadion i 1962, dels som journalist på Politiken fra 1963 almindeligvis dækkede klubbens hjemmekampe søndag formiddag.
Søren Hansen blev i Lyngby Boldklub altid omtalt som ’danseren’ på grund af sine bevægelser på banen. Udenfor var han også elegant og stilfuld. I AB havde han ry for at være det mest velklædte medlem i den 132 år gamle klubs historie. Selv når han spillede, var det med knivskarpe pressefolder i sine shorts.
I 1973 skiftede Søren Hansen fra LB til AB, hvor han naturligvis fik tilnavnet Søren Knæbind, fordi han fra sit 18. år spillede med et udslidt bind om sit ene knæ. I de følgende seks år blev det til omkring 200 kampe på divisionsholdet.
Søren Hansen var fuld af energi og ideer; altid parat til nye initiativer og udfordringer. Som en anden livslang ’tjønser, Henning Kurland, fortæller:
-Søren foreslog, at vi stiftede ’Stråhatteklubben’ eller ’Quadrofonien’, som vi endte med at kalde os. Vi var fire medlemmer. De to andre var målmanden Henrik Vestergaard, der solgte biler og havde sine jokes fra værkstedsmiljøet, og altmuligmanden Laust Jakobsen. Efter en årelang krig, hvor Søren stædigt insisterede på at stave navnet ’Quatrofonien’ – med et eller gerne to t’er i stedet for d – måtte han overgive sig for sagkundskaben i Dansk Sprognævn.
-Søren, der var anglofil, arrangerede hvert år en cykeltur for kvartetten til udlandet; for det meste i Storbritannien. Et år, da vi var i Sydengland, gjorde vi et stop i London på vej til lufthavnen i Stansted, fordi Søren absolut skulle besøge alle slipseforretninger i Bond Street. Med det resultat, at vi kom for sent til vort fly og måtte slippe 3.000 kroner hver for at komme hjem dagen derpå.
-Men klubben overlevede og venskabet holdt.
Som uddannet på Jonstrup Statsseminarium blev Søren Hansen ansat på Lynge Skole, hvor han virkede fra 1967 til 1977, inden han videreuddannede sig og fandt en fremtid indenfor coaching; længe før det begreb blev moderne.
Det medførte en karriere i erhvervslivet, blandt andet som chefkonsulent i DBU fra 1979 til 1986, inden han i 2008 etablerede sit eget firma Daruma med person-, team -og organisationsudvikling.
Søren Hansen, der var en stor ynder af klassisk musik med et mangeårigt abonnement til Det Kongelige Teater, ydede som frivillig en kæmpeindsats i AB, dels som næstformand i en periode, dels som ’oprydder’ i organisationen efter klubbens nedrykning fra Superligaen i 2004.
Søren Hansen, som i 2012 blev kåret som ’Årets Tjønser’, efterlader sig hustruen Anna, børnene Camilla og Anders samt fire børnebørn.
Søren Hansen præsenterede dette billede sammen med sit CV.
Foto: Privat
Søren Hansen som ’Årets Tjønser’ i 2012.
Foto: AB
Søren Hansen var altid fuld af ideer – som da han fik lavet T-shirts til sig selv og Niels Yde med et billede fra dengang, han som holdkammerat lykønskede Niels Yde med klubrekorden i AB.
Foto: Privat
