Gå til hovedindhold

To legender optaget i Fodboldens i Hall of Fame

To legender optaget i Fodboldens i Hall of Fame

B.93 fylder 130 år i dag, og i den forbindelse er to af klubbens største legender, Michael Rohde og Fritz Tarp, blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame.

Af Frits Ahlstrøm

Michael Rohde debuterede for Danmark i 8-1 sejren over Norge i Idrætsparken 19. september 1915 og var i de næste 16 år en del af landsholdet.

Forældrene gav ham navnene Mikael Laurits, men medierne skrev konsekvent Michael, og så gjorde han det også selv; for eksempel i titlen på sin erindringsbog ’Tyve Aar på Holdet’, der blev udgivet på Gyldendal i 1931 og solgt i 6.000 eksemplarer.

Hans popularitet var kolossal, nærmest grænseløs i de fire nordiske lande. Udover at være en gentleman på og udenfor banen var han en teknisk brillant innerwing; hurtig, opfindsom, målfarlig og snu, hvad der affødte tilnavnet ’Mikkel Ræv’ blandt holdkammeraterne i både B.93 og på landsholdet.

Selv om han ikke var særlig høj, var han datidens bedste hovedstødsspiller i dansk fodbold; atletisk i sine bevægelser og altid i en perfekt træningstilstand.

4-måls skytte mod engelsk storklub

Michael Rohde lavede 254 mål i 252 kampe for B.93 fra 1911 til 1933. Fire af målene var mod et af datidens bedste hold i verden, Huddersfield Town FC, som B.93 besejrede 4-3 i Idrætsparken 1. juni 1923.

Huddersfield med legendariske Herbert Chapman som manager havde året før vundet 1-0 over Preston North End FC i den engelske cup-finale og præsterede i de kommende tre sæsoner også at vinde mesterskabet; som den første klub nogensinde.

Som optakt til kampen skrev Emil Andersen i Politiken:

-Einer Ulrich fungerer som dommer, så spillet vil antagelig ikke vil blive standset for flere offside’r end dem, der virkeligt forekommer.

Einer Ulrich var en af de seks danskere, der blev tildelt FIFA’s dommer badge, da FIFA indførte det i 1949. Han var en dygtig cricket-og fodboldspiller og en endnu bedre tennisspiller med 182 landskampe og 30 danske mesterskaber; deraf 7 i herresingle. Han var far til Torben og Jørgen Ulrich og farfar til Lars Ulrich, trommeslageren i Metallica.

Politiken offentliggjorde B.93’s startopstilling således:

I mål: Kaj Olsen.

Bagmænd: Fritz Tarp og Charles Jensen.

Hjælpere: Christian Grøthan, Poul Jensen og Helge Scharff.

Frontmænd: August Bøge, Michael Rohde, Magnus Simonsen, Alf Olsen og Georg Hansen.

Reserver: Poul Graae (målmand) samt brødrene Wilhelm og Viggo Jørgensen.

I reportagen i Politiken dagen derpå hed det blandt andet:

-Hvilket utroligt tempo. Michael Rohde slog endnu en gang fast, at han er kontinentets bedste angrebs spiller. Gudbevares! Han er 74 gange under en kamp på steder hvor, han ikke skal være, men han var under kampen i går 4 gange nøjagtigt hvor han virkeligt skulle være, og det blev til 4 danske mål. Så blæse være med det andet. Sådan en mand skal have sine friheder og være fri for personligheds-indskrænkninger. Når talentet er så stort, må det have lov til at udfolde sig fra alle pladser på fodboldbanen ligesom det i sin tid var for professor Harald Bohr.

Artiklen var underskrevet E.A. Senere skiftede Emil Andersen til synonymet ’Mr. Smile’. Han lancerede den moderne sportsjournalistik i Danmark og var sportsredaktør på Politiken fra 1935 til 1939, hvor en anden B.93er, Magnus Simonsen, afløste ham.

Harald Bohr, lillebror til Niels, der også spillede fodbold og i 1922 modtog Nobelprisen i fysik, var en exceptionel dribler og optrådte altid med et hvidt lommetørklæde. Da han tabte det i en kamp, driblede han tilbage, samlede det op og driblede forbi sine modstandere igen.

16.000 tilskuere overværede B.93’s sejr mod Huddersfield. Efter 2-2 ved pausen gjorde Michael Rohde det til 4-2 indenfor samme minut i 2. halvleg før det lykkedes englænderne at reducere.

Huddersfield spillede yderligere to kampe i Idrætsparken – i begge tilfælde mod et udvalgt hold fra de københavnske klubber – og vandt henholdsvis 6-1 og 4-2.

Turneringen om Danmarksmesterskabet blev indført i 1913. Tre år senere vandt B.93 det for første gang – med Michael Rohde på holdet. Siden fulgte otte triumfer, hvoraf Michael Rohde bidrog til de to i 1929 og 1930.

Knæskade og to benbrud

Michael Rohde blev første gang udtaget til landsholdet i 1914, men en knæskade i en kamp mod B 1903 kostede ham et halvt års pause. Han opnåede dog 40 landskampe (og 22 mål), men det var blevet til mindst 50, hvis han ikke to gange senere havde pådraget sig et benbrud og i andre tilfælde meldt afbud til kampe i udlandet fordi, han ikke kunne få fri fra sit job som kontorassistent på B&W.

Han måtte også melde afbud til turen til Spanien fra 19. december 1921 til 9. januar 1922. I den periode spillede B.93 (forstærket med Steen Steensen Blicher, Valdemar Laursen, Poul ’Tist’ Nielsen og Leo Dannin fra KB samt Viggo Jørgensen fra B 1903) seks kampe. Det blev 3-4 og 3-2 mod Club Athletic Bilbao, 5-3 mod Club Atlético de Madrid og løbet af de første seks dage 2-1, 1-4 og 2-0 mod FC Barcelona. Altså fire sejre!

Michael Rohde fik sin fodboldopdragelse på Fælleden, hvor han spillede med og mod jævnaldrende drenge i kampe, de selv arrangerede; eller gæsteoptrådte for en klub. Alle ville gerne have ham med på deres hold.

I sin erindringsbog skriver Michael Rohde:

-Jeg erkender, at jeg i min barndom var professionel. Det hold eller den klub, der tilbød mig en rød sodavand, et stykke chokolade eller en 5-øre, kunne disponere over mig.

Inden sin konfirmation blev han meldt ind i Boldklubben Lydia, navnet, der på latin betyder Guds pige. Den blev stiftet 7. august 1896, hørte hjemme på Fælleden og blev af økonomiske grunde opløst 1. juni 1912, hvorpå Michael Rohde skiftede til B.93.

Efter sin karriere som aktiv blev Michael Rohde ungdomstræner i B.93, hvor god opførsel og teknik stod øverst på hans program i de 47 år, han udviklede og uddannede klubbens talenter. Han modtog DBU’s Sølvnål (1953), J. L. Nathansens Mindepokal (1926) og Danmarks Idrætsforbunds Ærestegn (1960). B.93 udnævnte ham til æresmedlem i 1948 og kårede ham som ’Århundredets Spiller’ i klubben i 2000.

Model for en billedhugger

Fritz Albert Tarp fik tilnavnet Greven for sin attitude på banen. Det var bemærkelsesværdigt, eftersom han var højre back, der dengang per definition var en møver. Men han var en elegant og stilfuld spiller. Dertil kom, at han optrådte for B.93, der på sin vis tilhørte aristokratiet i dansk fodbold.

Han var teenager, da han kom til B.93 fra HIK og debuterede på klubbens bedste seniorhold, hvor han lavede 28 mål i 250 kampe fra 1916 til 1936. I løbet af den tid hjalp han B.93 til at vinde det danske mesterskab fem gange.

Fritz Tarp havde en usædvanlig evne til at forudse spillet og kunne erobre bolden fra en modspiller uden at tackle ham. Han var sweeper længe før, udtrykket blev en del af fodboldens vokabular. Hans boldbehandling og sparketeknik var sublim, og han kunne lægge en aflevering med en centimeters nøjagtighed.

Det var nærliggende for den dansk-franske billedhugger Jean Gauguin at bede Fritz Tarp om at agere model for sin skulptur, Fodboldspilleren, der blev afsløret i 1939 og stadig kan ses på Fælleden i nærheden af Parken. Bronzestatuen forestiller en spiller, der står med løftet ben efter en aflevering.

Fritz Tarp var 18 år, da han debuterede på det danske landshold, der tabte 3-1 til Norge 16. juni 1918 på Gamle Frogner i Oslo. Han var mere eller mindre permanent på landsholdet til og med 9. oktober 1932, da Danmark vandt 3-1 over Skotland i Idrætsparken. Dernæst fulgte to års pause inden han opnåede i yderligere to landskampe i 1934.

I den sidste af dem spillede både han og Valdemar Laursen fra KB deres 44. og sidste landskamp – og satte samtidig rekord. Den holdt i fem år indtil, Pauli Jørgensen fra Frem spillede sin 45. af i alt 47 landskampe.

Fritz Tarp var anfører for Danmark i 26 kampe. Han var en stor personlighed med oplagte leder-egenskaber, som også kom til udtryk i B.93, fodboldsammenslutningen Stævnet og DBU efter hans karriere som aktiv. Han var i flere år formand for den komite, der udtog A-landsholdet, og modtog DBU’s Guldnål i 1957.

I sin tid som UK-formand i DBU var Fritz Tarp De’s med spillerne. Han holdt altid på formerne, og selv om han gerne udtog Knud Lundberg til landsholdet, tillod han ham ikke at deltage i banketten uden slips.

Denne anekdote er blot en af mange, som den tidligere 1.holds-målmand Palle ’Banks’ Jørgensen omtaler i sin fremragende, detaljerede og imponerende beskrivelse af B.93’s historie på klubbens hjemmeside.  

Champagneholdet i B.93

Det var den navnkundige Julius Larsen, der i Aftenbladet lancerede B.93 som ’Champagneholdet’ i klubbens storhedstid i 1920erne og 1930erne ”fordi deres spil var som perlende brus, boblede over alle forventninger og førte til oplevelser og nydelser, som enhver måtte juble over”. Julius Larsen var senere i mange år en markant sportsredaktør på Ekstra Bladet med sin faste klumme ’Julle mener’.

Både Michael Rohde og Fritz Tarp var med i Per-Axel Branners film ’Hans livs match’, der havde premiere 18. januar 1932.

Den handler om en svensk landsholdsspiller, der bliver tilbudt bestikkelse, hvis han gør sit til, at hans hjemland taber et arvefjendeopgør mod Danmark. Det er ren fiktion. Björn Berglund spiller rollen som det – måske, måske ikke – korrumperede fodboldtalent Gunnar ’Nicken’ Gawell, der til daglig arbejder som murerlærling på en byggeplads i Stockholm.

Mange af filmens scener er fra landskampen 28. juni 1931 på Stockholms Stadion, hvor Sverige vandt 3-1 over disse 11 danskere:

Svend Jensen (B.93), Fritz Tarp (B.93), Knud Christophersen (Frem), Poul Zølck (B.93), Søren Jensen (AGF), Sofus Johansen (Frem), Henry Hansen (B 1903), Michael Rohde (B.93), Pauli Jørgensen (Frem), Eyolf Kleven (AB) og Ernst Nilsson (B 1903).

Michael Rohde

Født 3. marts 1894 i København • Død 5. februar 1979 i København

40 landskampe og 22 mål (1915-31)

Fritz Tarp

Født 2. august 1899 i Ringsted • Død 9. januar 1958 i København

44 landskampe og 0 mål (1918-34)

De øvrige medlemmer af Fodboldens Hall of Fame:

2006

Michael Laudrup

EM 92-Holdet

2008

Allan Simonsen

Carl Aage Præst

2009

80’er-landsholdet

Peter Schmeichel

2010

Harald Nielsen

Preben Elkjær

2011

Per Røntved

Sepp Piontek

2012

Brian Laudrup

2013

Frank Arnesen

Søren Lerby

2014

Richard Møller Nielsen

Poul ’Tist’ Nielsen*

Nils Middelboe*

Sophus ’Krølben’ Nielsen*

Sophus ’Målmand’ Hansen*

Carl ’Skoma’r’ Hansen*

Pauli Jørgensen*

Knud Lundberg*

Eigil Nielsen*

Poul Pedersen*

2015

Morten Olsen

Aage Rou Jensen*

Henry From*

Jens Peder Hansen*

Ole Madsen*

John Hansen*

2016

Lone Smidt Nielsen

Susanne Augustesen

Henning Enoksen*

Jørgen Leschly Sørensen*

Karl Aage Hansen*

2017

Henning Jensen*

2019

Johnny Hansen

Sølvholdet 1960

Bronzeholdet 1948

VM-kvindelandsholdet 1971

2021

Lars Høgh

2022

Katrine S. Pedersen

Ulrik le Fevre

Jørgen Olesen*

2023

Valdemar Laursen*

*Optaget post mortem

Billedtekster

Michael Rohde spillede på 1. holdet i B.93 i 22 år og Fritz Tarp i 21 år. Men på grund af tre alvorlige skader var Michael Rohde kun med til at vinde tre mesterskaber, mens Fritz Tarp opnåede fem; de to af dem sammen med Michael Rohde – i 1929 og 1930. Mestrene i 1930: Bagerst (fra venstre): Michael Rohde, Svend Petersen, Carl Kirchheiner, Kaj Uldaler, Carl Stoltz og Karl Marx (massør). I midten (fra venstre): Georg Hansen, Poul Zølck, Haldur Lasthein og Helge Scharff. Forrest (fra venstre): Fritz Tarp, Svend Jensen og Ejner H. Hansen.

Foto: B.93’s Historiske Arkiv

B.93’s danske mestre i 1927. Bagerst (fra venstre): Svend Petersen, Magnus Simonsen, Michael Rohde, Anthon Olsen og Georg Hansen. Forrest (fra venstre): Poul Zølck, Fritz Tarp, Svend Jensen, Charles Jensen, Poul Jensen og Helge Scharff.

Foto: B.93’s Historiske Arkiv

B.93 vandt i 1916 det første af sine ni danske mesterskaber – med dette hold: Bagerst (fra venstre): Svend Aage Andersen, Michael Rohde, Carl Schultz, Anthon Olsen, Otto Palsby og Lauritz Hansen. Forrest (fra venstre): Christian Grøthan, Helge Scharff. Hans Julius Rützebeck, Emil Jørgensen og Oluf Kinck Petersen.

Foto: Privat

Fritz Tarp var anfører i 26 af sine 44 kampe på landsholdet; blandt andet mod Tyskland 2. oktober 1927, da Danmark vandt 3-1 i overværelse af 19.000 tilskuere i Idrætsparken, hvor han hilste på den norske dommer Ragnvald Smevik og den tyske anfører Ernst Blum fra VfB Stuttgart, der ved den lejlighed spillede sin eneste landskamp.

Foto: Privat

B.93 havde lånt Alf Olsen i KB til kampen mod de blå og hvidstribede fra Huddersfield Town FC. De to hold blev fotograferet sammen med dommeren Einer Ulrich. Danskerne på billedet er – bagerst (fra venstre): Christian Grøthan. Alf Olsen, Michael Rohde og Poul Jensen. I midten (fra venstre): Karl Marx (massør – med kasket), Einer Ulrich (dommer), Charles Jensen, August Bøge. Helge Scharff og Magnus Simonsen. Forrest (fra venstre): Fritz Tarp, Kaj Olsen og Georg Hansen.

Foto: B.93’s Historiske Arkiv

Det var med denne trup, B.93 (med forstærkninger) vandt 2-1 over FC Barcelona 1. januar 1922 på Camp de Les Corts, klubbens hjemmebane indtil Camp Nou blev indviet i 1957. Stående (fra venstre): Johannes Gandil (bestyrelsen), Eduard Olsen (bestyrelsen), Olaf Lindstrøm (bestyrelsen), Steen Steensen Blicher (KB), Gottfred Klint (næstformand og turens leder), Poul ’Tist’ Nielsen (KB), Svend Behrendt (bestyrelsen), Leo Dannin (KB, Otto Palsby og Georg Larsen. Siddende (fra venstre): Eduard Olsen, Viggo Jørgensen (B 1903), August Bøge, Charles Jensen, Kaj Olsen, Fritz Tarp, Poul Jensen og Christian Grøthan.

Foto: B.93’s Historiske Arkiv

Andre gode nyheder