Storklub åbner historisk port til stadion efter 60 år

Af Frits Ahlstrøm

Det er holdningen i Boldklubben af 1893, og den kommer til udtryk fredag klokken 19:00, når der inviteres til topopgør i 2. division mod Akademisk Boldklub på Østerbro Stadion.

B.93 har fået tilladelse til at åbne en historisk port, som tusindvis måske har bemærket, når de har gået eller cyklet på Østerbrogade, men som kun et fåtal nulevende personer har haft mulighed for at benytte.

Ingen ved med sikkerhed hvornår, den senest blev anvendt som indgang til Østerbro Stadion.

Hans Drachmann og Palle ’Banks’ Jørgensen, klubbens henholdsvis formand og historiker, gætter på engang i 1940erne.

-Jeg er kommet på Østerbro Stadion siden 1971, og jeg erindrer kun tre indgange med såkaldte tælleapparater; én på hver side af Idrætshuset og én ved vores gamle klubhus, hvor der nu er VIP-parkering til kampe i Parken, fortæller Hans Drachmann.

Palle ’Banks’ Jørgensen, som begyndte at følge B.93 i slutningen af 1950erne, husker det på samme måde.

Andre mener, porten blev lukket i 1960erne; i så fald var det før begyndelsen af april 1963, da jeg som journalistelev på Politiken dækkede min første fodboldkamp: B.93 mod Odense KFUM (for derefter at se B 1901’s debut i 1. division mod KB i Idrætsparken inden jeg kørte ind til redaktionen på Rådhuspladsen for at skrive mit referat).

Det kan siges med nogenlunde sikkerhed, at indgangen har været lukket i mindst 60 år.

Fra Landsfodboldturneringen blev lanceret i sæsonen 1912-13 og frem til 1954, fordelte B.93 sammen med AB, B 1903, Frem og KB samtlige mesterskaber imellem sig. I samme periode delte de også Københavns Idrætspark som hjemmebane.

Idrætsparken blev indviet 25. maj 1911 med en kamp mellem et kombineret hold fra B.93 og KB, som mødte de professionelle fra Sheffield Wednesday FC og tabte 3-2. Tilskuerkapaciteten var ca. 10.000, deraf 700 siddepladser. Senere på året blev der sat publikumsrekord for en fodboldkamp i Danmark, da 11.233 tilskuere så et udvalgt hold fra de københavnske storklubber tabe 4-1 til Rangers FC fra Glasgow.

Det var ikke alle, der kunne se alt hvad der foregik på banen. Derfor besluttede DBU at give adgang til kun 10.000 til Danmarks første landskamp i Idrætsparken – 6. oktober 1912, da det blev til en sejr på 3-1 over Tyskland med Nils Middelboe fra KB som dobbelt målskytte med to vellykkede langskud. Indimellem scorede Alf Olsen fra B 93.

DBU fik et nettooverskud på 4.096,70 kroner.

Idrætsparken blev udvidet, og 5. juni 1914 var der udsolgt med 18.500, da Danmark vandt 3-0 over England. Målscorerne var Spejderen, Krølben og Tist – kælenavnene for henholdsvis Sven V. Knudsen fra AB, Sophus Nielsen fra Frem og Poul Nielsen fra KB.

Royalt besøg på lægterne

Østerbro Stadion, der stadig ligger så tæt på Parken, at Ederson, den brasilianske målmand i Manchester City FC, sagtens kan sparke bolden fra den ene til den anden, blev opført med henblik på atletik og indviet 12. maj 1912 af den daværende Kronprins Christian.

To dage senere overtog han den trone, hans far Kong Frederik VIII havde siddet på i kun 6 år og 106 dage. Kong Frederik VIII, der i nogle år havde haft hjerteproblemer, blev fundet død på sit hotelværelse under en udflugt til Hamborg.

Kong Christian X var meget interesseret i idræt og især fodbold. Næsten til sin død som 76-årig 20. april 1947 var han fast gæst til Danmarks landskampe i Idrætsparken. I pausen gik han ind på banen for at hilse på spillerne på de to hold og dommer-trioen.

Kongen kendte alle de danske spillere og kommenterede gerne deres præstationer.

-Utroligt, at en så lille mand kan spille så godt, sagde han til den 166 cm høje ’Lille Kaj’ Hansen, boldvirtuosen, der i 27 landskampe lavede 12 mål (25 / 9 for B.93 og 2 / 3 for Frem).

Dertil replicerede ’Lille Kaj’, der var lige så rap i munden som på fødderne:

-Tak, Deres Majestæt. Men De ved nok, at en lille og vågen er bedre end en stor og doven.

Kongen var 2 meter høj.

I nutidens fodbold har hvert stadion, der anvendes til internationale kampe, en lystavle, der viser holdopstillingerne, stillingen i den pågældende kamp og hvor mange minutter og sekunder, der er spillet. Visse steder, for eksempel i Parken, er de to elektroniske tavler så avanceret, at tilskuerne kan se situationer gengivet indenfor få sekunder samt højdepunkter fra andre kampe i såvel pausen som efter det sidste fløjt. Ydermere kan tilskuerne på deres mobiltelefon følge slagets gang minut for minut alle andre steder verden over.

Da jeg 9. august 1954 var til landskamp i Idrætsparken for første gang og så Danmark vinde 4-0 over Island, var der en stor resultattavle med plads til de 12 kampe på tipskuponen samt seks ’andre kampe’. Den var placeret øverst på ’Hockeybanen’, den åbne trætribune bag det ene mål udelukkende med ståpladser dér hvor langsiden ind mod Østerbro Stadion nu ligger.

Der var ni kampe på hver side af stadionuret, som var markeret med en streg for hvert 5. minut. Viseren gik til det 45. minut, og når dommeren fløjtede 1. halvleg af, blev viseren drejet op på hel, så den var klar til at rulle de sidste 45 minutter, når dommertrioen og spillerne vendte tilbage til grønsværen.

Tage Jensen overtog ansvaret for resultattavlen i 1960. Hans far, som havde arbejdet i Københavns Idrætspark siden 1929, skaffede ham jobbet. På det tidspunkt havde Tage Jensen i tre-fire år været medlem af kontrollørforeningen i Københavns Idrætspark, som også omfattede blandt andre Valby og Vanløse Idrætspark samt Østerbro Stadion. For at blive kontrollør skulle to medlemmer anbefale ham, og det gjorde hans far og Eigil Nielsen, en tidligere 1. holds-spiller i ØB.

Inden da havde han løst forskellige opgaver i Idrætsparken. Han var en af dem, som før kampen og i pausen gik rundt på banen og efter kampen stod ved udgangen med en plakat, hvor der blev reklameret for andre arrangementer, for eksempel den næste kamp, et atletikstævne på Østerbro Stadion, et svømmestævne i Øbro-Hallen eller et boksestævne i Idrætshuset.

Tage Jensen var uddannet smed, og i den egenskab arbejdede han også i Idrætsparken. Inden den første landskamp mellem Danmark og Sverige efter krigen – 1. juli 1945 – blev han bedt om at hæve porten til indkørslen med 20-30 cm, så bilen med Kong Christian den 10. kunne køre igennem. Kongen, der var meget interesseret i fodbold og overværede næsten alle landskampe, var blevet så dårligt gående, at han nu skulle køres så tæt som muligt til sin siddeplads på 1. række på ’Den dyre Langside’, hvor han i pausen inviterede spillerne til at modtage et håndtryk.

Ved den lejlighed – som ved så mange andre i de sidste år, han levede – havde Kongen altid Falck-inspektør Tharsgård med sig. Og kun Tharsgård måtte bære ham fra bilen til hans siddeplads. Efter en kamp sagde Kongen til Tharsgård:

-Farvel og tak for i dag. I øvrigt har jeg et lille bolsje til Dem.

Hvorpå Kongen overrakte ham en lille ting indpakket i papir.

Tharsgård puttede den i lommen og tænkte ikke mere over det. Da han kom hjem og pakkede ’bolsjet’ ud, viste det sig at være Ridderkorset.

Østerbro Stadion blev indenfor et par år ombygget (samtidigt med at Idrætshuset blev opført fra 1911 til 1914), så der også kunne spilles fodbold på arealet. Det var primært for at aflaste banen i Idrætsparken, hvor der ofte var 3-4 kampe i løbet af weekenden. En anden nærliggende bane ’Trekanten’ ved Vibenshus Runddel (dér hvor Egmont Kollegiet nu ligger) kunne ikke anvendes til store kampe. Dertil var tilskuer-faciliteterne for ringe.

Det var først fra efteråret 1954, B.93 benyttede Østerbro Stadion som sin hjemmebane.

15. maj 1954 – Store Bededag – rykkede klubben for første gang nogensinde ud af 1. division; landets bedste række. Det skete på sidste spilledag på Køge Stadion i overværelse af 13.000 tilskuere i en by med kun 10.000 indbyggere. Med 0-0 sikrede Køge Boldklub sig som den første klub udenfor København det danske mesterskab, mens B.93 endte på 10. og sidstepladsen.

Fra 1954 til 1980 spillede B.93 på skift i Idrætsparken og på Østerbro Stadion med en afstikker til Valby Idrætspark i sæsonen 2008-09, mens Østerbro Stadion gennemgik en større ombygning,

hvor blandt andet banens størrelse blev udvidet fra 102 m x 65 meter til 105 x 68 for at opfylde DBU’s krav.

Samtidigt blev antallet af løbebaner til atletik udvidet fra 6 til 8 og belagt med det bedst tænkelige kunststof.

Tilskuerrekorden til en fodboldkamp på Østerbro Stadion er 6.850, som så B.93 vinde 6-2 over Randers Freja. Ugen efter blev det til en sejr på 3-0 over Odense KFUM og oprykning til 1. division.

Superliga-bold og store atletik-stjerner

Det var også på Østerbro Stadion, 26. juli 1998, klubben debuterede i sin foreløbigt eneste sæson i Superligaen. 5.660 tilskuere så B.93 score til 1-0 mod de danske mestre fra Brøndby IF efter kun tre minutters spil for dog at tabe 5-1.

Dengang skulle de 12 klubber møde hinanden tre gange hver. I det næste opgør mellem B.93 og Brøndby IF skete det også på Østerbro Stadion – 25. oktober 1998. B.93, der i 11 kampe havde opnået ét point, vandt 1-0 på et selvmål; den formentlig største sensation i Superligaens historie.

Tilskuerrekorden på Østerbro Stadion er 12.000 – til atletik. Den blev sat i 1992, da Københavns Idræts Forening (KIF) fejrede sit 100-års jubilæum med deltagelse af talrige verdensmestre, olympiske guldvindere og verdensrekordholdere, deriblandt den legendariske amerikaner Carl Lewis.

I 1961 var der 11.000 tilskuere for at opleve Wilma Rudolph, som året før havde vundet tre guldmedaljer ved De olympiske Lege i Rom – i 100-og 200 meterløb samt 4x100 meter. Den yndefulde amerikanske gazelle havde haft polio som barn.

Det var dagbladet BT med den dynamiske sportsredaktør Børge Munk Jensen som primus motor, der havde hentet hende til København. For det initiativ blev han kåret som Årets Sportsjournalist i 1962; som den første nogensinde.

B 93 har vundet det danske mesterskab ni gange; senest i 1946. Det samme har AB; senest i 1967.

Aarhus Fremad er på 1. pladsen i 2. division med 43 point for 19 kampe. Derefter følger B.93 med 41 og AB med 39 point – begge for 18 kampe – samt Esbjerg fB med 39 point for 19 kampe.

Billedtekster

B.93 vandt sit første danske mesterskab i 1916 – med disse spillere: Bagerst (fra venstre): Svend Aage Madsen, Michael Rohde, Carl Schultz, Anthon Olsen, Otto Palsby og Lauritz Hansen. Forrest (fra venstre): Christian Grøthan, Helge Scharff, Hans Julius Rützebeck, Emil Jørgensen og Oluf Kinch.

Foto: B.93 Arkiv

Den historiske indgang fra Østerbrogade til Østerbro Stadion.

Foto: Hans Drachmann

Kong Christian X med følge er netop gået gennem porten fra Østerbrogade i 1927 for at overvære et atletikstævne.

Foto: B.93 Arkiv / Holger Damgaard / Det Kgl. Bibliotek

Kong Christian X var en hyppig gæst til landskampene i Idrætsparken; ofte i selskab med Dronning Alexandrine. De havde deres faste pladser på 1. række på Den dyre Langside.

Foto: Privat

Kong Christian X hilste altid på spillerne; i dette tilfælde de svenske 19. oktober 1941, hvor Danmark vandt 2-1. Senere blev han så dårligt gående, at han inviterede spillerne til sin siddeplads på tribunen for at give dem et håndtryk.

Foto: Privat

Jørgen Pedersen (til venstre) og Peter Gram – med en pilsner hver placeret på tælleapparatet – kontrollerede i mange år indgangen, når B 93 spillede på Østerbro Stadion. Jørgen Pedersen sluttede i 2017 efter 50 års tro tjeneste.

Foto: B.93 Arkiv