Gå til hovedindhold

Spurs i forhandlinger med AZ om topscorer

Spurs i forhandlinger med AZ om topscorer

Af: Ritzau

Tottenham forhandler i øjeblikket med hollandske AZ Alkmaar om 21-årig topscorer.

Tottenham-manager Mauricio Pochettino har tidligere på sommeren bekræftet, at man er i markedet efter forstærkning til angrebet inden den kommende sæson.

Tidligere har folk som Michy Batshuayi fra Marseille samt Southampton-angriberen Shane Long været nævnt i forbindelse med Tottenham.

Men også hollandske Vincent Janssen har været bragt i spil til Tottenham.

Nu går Daily Mail skridtet videre og bringer historien om, at Tottenham ligger i forhandlinger med AZ Alkmaar om den hollandske landsholdsangriber.

Vincent Janssen, 21, har da også haft mål i støvlerne i den forgangne sæson, hvor det blev til 27 scoringer i 34 kampe for AZ Alkmaar. Og på landsholdet er det foreløbigt blevet til tre mål i fem kampe, blandt andet mod England for nyligt.

Ifølge avisen vil AZ Alkmaar gå efter at få omkring £14m, svarende til omkring 133 millioner danske kroner, for angriberen.

Andre gode nyheder