Se målhelt hylde Astori: Fiorentina vinder første kamp efter tragisk dødsfald
Af: Ritzau
Fiorentina vandt første kamp efter Davide Astoris tragiske dødsfald.
Søndag blev opgøret mellem Fiorentina og Benevento en særdeles følelsesladet forestilling, som Fiorentina vandt 1-0.
Det var Fiorentinas første kamp, siden Davide Astori døde for nylig på et hotelværelse, da Fiorentina ladede op til en kamp i Serie A mod Udinese.
Hjemmeholdets spillere varmede op i en trøje med nummer 13, som var Astoris trøjenummer, og der blev afholdt et minuts stilhed til ære for spilleren, der blev 31 år og efterlod sig sin forlovede og sin toårige datter.
Balloner i hvid og violet blev sendt mod himlen, og i det 13. minut blev der igen afholdt et minuts stilhed.
Vitor Hugo scorede Fiorentinas sejrsmål på et hovedstød, og det fejrede han med at fremvise en trøje med et foto af sin tidligere kollega i forsvaret.
Tirsdag slog en obduktion fast, at Astori døde af en blodprop i hjertet.
Forsvarsspilleren, der nåede at spille 14 landskampe for Italien, mødte ikke op til den aftalte morgenmad søndag 4. marts på kampdagen, og hans holdkammeraterne fandt ham død på hotelværelset.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










