Gå til hovedindhold

Officielt: Serie A-traditionsklub køber dansk forsvarer

Af: Laurits Lyck

En af de ukendte danskere i udlandet får ny, prominent hjemmebane.

Den italienske Serie A-klub Fiorentina har netop offentliggjort deres seneste signing på sin hjemmeside.

Det er ingen ringere end den 21-årige danske midterforsvarer Jacob Rasmussen, der siden sommer har spillet for Empoli. Dér vil han i første omgang også blive, da han samtidig med salget til Fiorentina bliver lejet ud i et halvt år til sin hidtidige klub.

Siden ungdomsårene i OB har Jacob Rasmussen været forbi Schalke, St. Pauli og Rosenborg, inden han i sommeren 2018 altså skiftede til Empoli.

Ifølge italienske medier betaler Fiorentina omkring 50 millioner kroner for Jacob Rasmussen.

Andre gode nyheder