Gå til hovedindhold

Randers sælger kæmpe talent til Derby County

Randers sælger kæmpe talent til Derby County

Af: Ritzau

Den 17-årige topscorer på Randers FC's U-17-mandskab, Emil Riis, har skrevet under med engelske Derby County. Han har tidligere scoret imod Manchester Uniteds ungdomshold.

Efter to vellykkede prøvetræninger tager 17-årige Emil Riis fra Randers nu skridtet til udlandet. Den unge danske angriber har skrevet under på en treårig kontrakt med den traditionsrige engelske klub.

  • Det er en stor drøm, der endelig går i opfyldelse for mig. Jeg har nu været i Randers Freja i fire år, og jeg har udviklet mig meget i den tid, både som fodboldspiller og person. Jeg glæder mig til at starte en ny hverdag i England, det bliver noget helt andet end i Danmark, lyder detEmil Riis i en pressemeddelelse.

Emil Riis har repræsenteret de danske ungdomslandshold seks gange, udover at have været topscorer for Randers' U17-mandskab til sæsoner i træk med henholdsvis 17 og 24 mål.

På trods af at man i Randers mister et stort talent, så er der stolthed at spore hos sportschef Peter Christiansen.

  • Allerede i de tidlige stadier af forhandlingerne viste Derby sig fra en meget seriøs side. Både hvad angår den måde, de forberedte træningsopholdene på og den plan, herunder ikke mindst integrationen i klubben, som de har lagt for ham, og som både vi og hans familie er meget trygge ved. Samtidig er det vores første transfer af en ungdomsspiller, så der skal også lyde et stort cadeau til det flotte arbejde, der udføres i klubbens talentafdelingen og af alle de ungdomstrænere, der er tilknyttet Randers Freja og Randers FC, siger Peter Christiansen.

Emil Riis scorede hele otte gange i fire kampe for Derby County, da han var på prøvetræning i klubben. Den unge dansker scorede blandt andet imod Manchester Uniteds ungdomshold og tre gange i mod Sheffield Wednesdays' ditto.

Overgangssummen er ikke offentliggjort.

Andre gode nyheder