Gå til hovedindhold

Pato klar til Europa igen - vil til Premier League

Pato klar til Europa igen - vil til Premier League

Af: Ritzau

26-årige Alexandre Pato drømmer om at vende tilbage til europæisk fodbold, meget gerne i Premier League.

Brasilianske Alexandre Pato scorede 63 mål i 150 kampe for AC Milan, efter at han som 17-årig ankom til den italienske storklub fra Porto Alegre i 2007.

Siden gjorde vedvarende skader, at han besluttede sig for at vende hjem til Brasilien for at få gang i karrieren igen.

Og det er lykkedes hos São Paulo, hvor han i den forgangne sæson på en lejeaftale fra Corinthians scorede 26 gange i 56 kampe.

Nu drømmer den 26-årige angriber, som har et år tilbage af sin kontrakt med Corinthians, om at vende tilbage til Europa - og meget gerne Premier League.

  • Jeg vil skrive en ny historie i Europa, skabe historie påny. Jeg vil komme for at vinde mesterskabet og spille i Champions League igen. Jeg har drømme igen, siger Alexandre Pato i et interview med Mail on Sunday.

  • Jeg kan godt lide følelserne i den engelske liga. Man ser det på tv, og man ser stadion og fansene. Jeg kan huske, da vi mødte Arsenal, at de var meget stærke og meget hurtige. Mit speciale er min fart. Jeg er hurtig. Det synes jeg er godt, for fodbolden i England er meget hurtig, siger Alexandre Pato desuden.

  • Jeg tror ikke, at det fysiske aspekt i engelsk fodbold ville være et problem. Når man får bolden, er man nødt til at være klar. Forsvarerne er meget hårde, men det kan jeg godt lide.

  • Jeg har talt med Willian, Firmino, Coutinho og David Luiz tidligere. Jeg synes godt, at brasilianske spillere kan spille der. Man blander talent og intelligens, og brasilianske spillere kan godt spille der, siger Alexandre Pato.

Tidligere på efteråret blev Alexandre Pato blandt andet sat kraftigt i forbindelse med et skifte til Liverpool.

Du kan se Liverpool i søndagens Premier League-opgør mod West Bromwich Albion LIVE på TV3 SPORT 2 og Viaplay fra kl. 16.55.

Vi indleder dagens LIVE-transmission fra England med kampen mellem Aston Villa og Arsenal (på samme kanaler) kl. 14.25.

HUSK at du kan se Tottenham mod Newcastle United LIVE på TV3+ og Viaplay fra kl. 16.55.

Andre gode nyheder