Gå til hovedindhold

På denne dag: Flyvende hollænder til PL

Af: Ritzau

Jimmy Floyd Hasselbaink scorede masser af mål i engelsk fodbold hos blandt andre Leeds United og Chelsea. I dag er det præcis 18 år siden, han ankom til Premier League.

Datoen var 12. juni, da Jimmy Floyd Hasselbaink ankom til Elland Road tilbage i 1997.

Det viste sig hurtigt, at Leeds United havde gjort et scoop ved at hente angriberen for blot £2m i Boavista.

Hollænderen blev hurtigt publikumsfavorit og scorede 34 mål i 69 Premier League-kampe for klubben.

Han blev siden solgt med stor fortjeneste til Atlético Madrid, hvor målene fortsatte, inden han vendte tilbage til England hos Chelsea.

Det blev til i alt 177 mål for Leeds, Chelsea, Middlesbrough, Charlton og Cardiff.

Her kan du se et indslag fra 2014 om den hollandske stjerneangriber, som sluttede sin aktive karriere i 2008, men som i dag er manager for den engelske klub Burton Albion.

Andre gode nyheder