Olsen: Fischer ikke Bendtner-erstatning

Af: Ritzau
Efter nyheden om Nicklas Bendtners fortsatte skadesproblemer, er der blevet spekuleret i, hvem, der skal tage over for angriberen i de vigtige VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien, der spilles i foråret.
Et af de hedeste emner til pladsen som ny spydspids på landsholdet, er Ajax-kometen Viktor Fischer, der senest gjorde sig bemærket med to kasser mod Feyenoord søndag.
Men landstræner Morten Olsen ser ikke nødvendigvis Fischer som den rette afløser.
- Han er ikke en dyb angriber-type. Han er en spiller, der kommer i de positioner, men ikke lige frem en dyb angriber. Jeg ved godt Christian Eriksen har spillet som den falske nier, det kunne Viktor Fischer måske også. Men nu skal vi af sted med ligalandsholdet, og der har vi en tre stykker, der også kan spille den dybe position, siger Morten Olsen til sporten.tv2.dk.
Viktor Fischer noteret for fem scoringer for Ajax og fik landsholdsdebut i venskabskampen mod Tyrkiet i efteråret.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










