Danske talenter: Vi vinder EM i 2020

Af: Ritzau
Dansk landsholdsfodbold lover ganske fornuftigt med flere unge, spændende talenter på vej frem.
En af de talenter er Bayern Münchens 17-årige, Pierre-Emile Højbjerg. Og han tror på fremtidig succes for det danske landshold.
- Mit gæt er, at vi i min tid som spiller bliver europamester. Vi har allerede unge spillere ude i Europa, som gør sig gældende, så jeg tør godt lægge hovedet på blokken. Vi hiver europamesterskabet i hus i 2020, siger 17-årige Pierre-Emile Højbjerg til BT.
Til den tid kan danske talenter som Chelseas Andreas Christensen og Ajax' firekløver Christian Eriksen, Nicolai Boilesen, Lucas Andersen og Viktor Fischer alle være oppe blandt de allerbedste i verden.
- Og så har vi jo også spillere som Christian Nørgaard (ungt talent Hamburger SV, red.) Nicolai Jørgensen, Jores Okore og de lidt ældre spillere som en Simon Kjær, siger Pierre-Emile Højbjerg.
Viktor Fischer er ikke helt afvisende overfor tankeeksperimentet men EM guld i 2020.
- Jeg har svært ved at forholde mig til, hvad der sker i 2020, men jeg vil godt sige, at det ser ret spændende ud for dansk fodbold. Vi har nogle spændende spillere på vej, og så er der jo nogle på A-landsholdet allerede, der sikkert også er med i 2020. Så man skal passe på med at tro, at det er et helt nyt hold, vi vil se til den tid. Der kan Christian Eriksen og de andre unge spillere være blevet endnu bedre, så jeg kan godt se, hvad Pierre-Emile mener, siger Fischer til BT.
Fischer roser desuden DBu for den megen arbejde, der er blevet lagt i talentudviklingen og fortæller, at det er blevet nemmere at tage springet fra ungdomslandsholdene til A-landsholdet.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










