Bonde: Lad os se på Christian P, hvis det bliver realistisk

Af: Ritzau
Danmark tabte senest 0-3 ude mod Makedonien i en kamp, hvor man skulle teste en formation uden William Kvist, der er karantæneramt i den vigtige VM-kvalifikationskamp ude mod Tjekkiet i marts.
Christian Poulsen har været nævnt som en mulig spiller, der kan hentes ind igen.
- Vi har ikke forholdt os til det endnu. Lad os se på det, hvis det til den tid bliver et realistisk scenario. Indtil videre er det ikke noget, vi forholder os til, siger assistent Peter Bonde til BT.
Bonde forklarer, at man lige nu ikke har overblik over, hvor mange og hvilke spillere, der vil være til rådighed til kampene i marts. Mange er skadede eller har mistet pladsen på klubholdet.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










