Gå til hovedindhold

Officielt: Brøndby henter tidl. landsholdsback

Officielt: Brøndby henter tidl. landsholdsback

Af: Ritzau

Helt som ventet har Brøndby hentet den tidlgiere danske landsholdsspiller Jesper Juelsgård i franske Evian.

Jesper Juelsgård, der har en fortid ved de forsvarende danske mestre, skifter tilværelsen i Frankrig ud med den københavnske vestegn. Således meddeler Brøndby IF, at man har hentet den 26-årige venstre back.

Backen, der har to A-landskampe på CV'et, skal dermed spille de næste fire år i gult og blåt.

  • Jesper Juelsgård er en rigtig dygtig back, som i mere end 160 officielle kampe for FC Midtjylland har demonstreret sine åbenlyse kvaliteter. Det gjorde, at en stærk, udenlandsk klub købte ham sidste sommer, og at A-landstræneren ad to omgange har udtaget ham til landsholdstruppen, udtaler Troels Bech til klubbens hjemmeside.

  • Vi tror på, at Jesper kan finde sit høje niveau her hos os efter en vanskelig tid i Frankrig, hvor det ikke er blevet til tilstrækkelig spilletid. Med hans fart, offensive kvaliteter og gode dødbolde vil han passe godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, lyder det yderligere fra Troels Bech.

Juelsgård er længe blevet rygtet til Brøndby, der har haft problemer med at blive enige om en kontraktforlængelse med den Riza Durmisi, der netop er blevet udtaget til A-landsholdet.

  • Når vi henter Jesper Juelsgård nu, er det, hvad man kan kalde rettidig omhu. Vi har i forvejen to dygtige venstrebacks i truppen, men det er ingen hemmelighed, at vi endnu ikke er blevet enige om en forlængelse med Riza Durmisi.

Derfor er der selvsagt en risiko for, at vi inden for en overskuelig fremtid står med et hul på den position, hvor vi fortsat ønsker stærk konkurrence om pladsen i startopstillingen. Det er årsagen til, at vi henter Juelsgård, fortæller Troels Bech.

Andre gode nyheder