Messi-hattrick gav Argentina storsejr - se alle mål
Af: Ritzau
Argentina vandt i nat 5-0 over Panama i holdets anden kamp ved Copa America.
Lionel Messi startede på bænken, da Argentina natten til lørdag spillede sin anden kamp ved Copa America, og den lille boldkunster havde åbenbart brugt tiden uden for banen til at aflure modstanderne fra Panama.
Ved pausen førte favoritterne med et enkelt mål, men det fik Messi hurtigt ændret, da han blev sendt på banen et kvarter inde i anden halvleg.
Bare syv minutter senere scorede Barcelona-stjernen til 2-0, og med cirka ti minutters mellemrum var han yderligere to gange på pletten.
Sergio Agüero slog sejren fast med Argentinas femte må i det sidste minut.
Panama gjorde det svært for sig selv, da Anibal Cesis Godoy blev udvist efter en halv times spil. På det tidspunkt havde Nicolás Otamendi dog allerede bragt sølvvinderne fra VM i 2014 foran.
Næsten 54.000 tilskuere overværede kampen på Soldier Field i Chicago.
I puljens anden kamp besejrede Chile, der er forsvarende Copa America-mestre, Bolivia med 2-1.
Se Argentinas fem scoringer i videoen herover.
Husk, at du kan følge med i Copa America eksklusivt på Viaplay.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










