Cavani og Suarez raser over to manglende straffespark til Uruguay
Af: Peter Schulz
Edinson Cavani og Luis Suarez følte sig snydt for hvert sit straffespark i første halvleg af nattens nederlag til Argentina.
Her har vi samlet de to episoder fra nattens Copa America-storkamp mellem Argentina og Uruguay.
Først bliver Edinson Cavani tacklet i feltet uden at det gav kampens dommer anledning til at fløjte for straffe.
Det sker efter godt 26 minutters spil, og lidt senere i halvlegen synes Luis Suarez, at han bliver tacklet ulovligt af Nicolas Otamendi i en situation omkring et uruguayansk frispark ind i Argentinas felt.
Atlético Madrid-angriberen fortsætter med at brokke sig overfor dommeren, da de to hold kort efter går til pause.
Det kan du se sammen med de to episoder i videoen herover.
Bedøm selv, om Uruguay blev snydt, eller kendelserne var korrekte.
Kampen sluttede 1-0 på en tidlig scoring af Guido Rodriguez efter et flot oplæg fra Lionel Messi.
HUSK at du kan se samtlige kampe ved Copa America live på Viaplay.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










