Gå til hovedindhold

Matchfixing: Tidligere spansk landsholdsspiller sigtet

Matchfixing: Tidligere spansk landsholdsspiller sigtet

Af: Ritzau

Resultatet i en kamp mellem Osasuna og Espanyol i 2008 skulle angiveligt være blevet aftalt på forhånd.

Der udspiller sig en større skandale i spansk fodbold i øjeblikket, hvor matchfixingspøgelset ruller ind over La Primera.

Således er det kommet frem, at den spanske fodboldspiller Sergio Garcia skulle have aftalet resultatet 1-1 med to spillere fra Osasuna, da klubben mødte Garcias Espanyol.

Det har ført til, at det spanske politi nu har sigtet Sergio Garcia, der har to landskampe på CV'et, for matchfixing.

Osasunas tidligere direktør Angel Vizkey skulle ifølge AS have erkendt, at der var tale om matchfixing i det specifikke opgør.

Det er ikke første gang, at Osasuna er i problemer med hensyn til at aftale resultater. De er i øjeblikket ved at blive undersøgt for at have forsøgt at bestikke Betis i sidste sæson.

Andre gode nyheder