Gå til hovedindhold

Maradonas eks-klub vil stjæle FCK-indkøb

Maradonas eks-klub vil stjæle FCK-indkøb

Af: Ritzau

Diego Maradonas tidligere klub Boca Juniors har tilsyneladende snøren ude efter FCK-indkøbet Franco Mussis.

FC København sikrede sig i vinter Franco Mussis, der kommer til klubben denne sommer, men tilsyneladende er der rift om den argentinske midtbanespiller.

Angiveligt skulle Diego Maradonas tidligere klub Boca Juniors have et rigtig godt øje til Franco Mussis, men ifølge midtbanespillerens agent rokker det dog ikke ved aftalen med FC København.

  • De (Boca Juniors, red.) kommer alt for sent. Mussis spiller i København i næste sæson. Hvis de insisterer, så skal de i hvert fald forhandle med København før noget andet, siger Mussis´ agent Fabio Scandizzo til BT.

Den 22-årige Mussis og de andre FCK-spillere starter forberedelserne frem mod den nye sæson igen den 19. juni.

Andre gode nyheder