Gå til hovedindhold

Man Utd henter angriber tilbage fra Preston

Man Utd henter angriber tilbage fra Preston

Af: Ritzau

Manchester United har kaldt angriberen Will Keane tilbage fra en lejeaftale med Preston North End.

22-årige Will Keane har været lejet ud fra Manchester United til Preston North End i den næstbedste række, men nu vender angriberen tilbage til Old Trafford.

Det bekræfter Preston-manager Simon Grayson forud for weekendens kampe.

  • Det er sket i de seneste godt 24 timer. United mente, at de havde brug for en ekstra mand i truppen, siger Simon Grayson til Sky Sports.

  • Det er selvfølgelig skuffende at miste Will. I de seneste par uger har han fundet sine ben hos os. Men det er det, der sker, når man får spillere ind på lejeaftaler, siger Preston-manageren desuden.

  • Vi accepterer det. Vi vil formentlig gå ud på transfermarkedet i de næste par dage og hente forstærkninger ind. Forhåbentlig gør han det godt for Manchester United, siger Simon Grayson.

Will keane skiftede i efteråret til Preston North End og nåede 22 kampe og to scoringer i traditionsklubbens hvide trøje.

Indtil videre står den unge englænder noteret for en enkelt officiel kamp for Manchester United. Det var i fire minutter på nytårsaften 2011, hvor Manchester United tabte 2-3 til Blackburn Rovers.

HUSK at du kan se Manchester United i aktion mod Swansea City LIVE på TV3+ og Viaplay i morgen, lørdag, fra kl. 16.00.

Allerede i dag kan du dog se to spændende kampe fra the Championship. Vi indleder kl. 15.55 med opgøret mellem Brighton & Hove Albion og Wolverhampton, og umiddelbart efter, kl. 18.10, følger Queens Park Rangers mod Hull City.

Begge de to kampe fredag sendes LIVE på TV3 SPORT 2 og Viaplay.

Andre gode nyheder